Det her er sgu mit liv

I et halvt århundrede har Østre Færge A/S stået for færgedriften mellem Hornsherredet og Orø. Historien om færgen med det flotte jubilæum er samtidig en fortælling om Færgesvend, livet på bølgerne og kampen for den gule færges eksistens i familien.

Af
Af Mette B. Sørensen

Bølgerne kaster sig imod stævnen, imens den 19 fod lange motorbåd skærer sig gennem den tykke tåge, der har lagt sig som en dyne over Isefjorden. Der er timer til solens stråler bryder det tunge efterårsmørke og resten af Orø begynder at overveje at stå ud af deres lune senge, men 11-årige Svend har været oppe længe. Om et øjeblik hopper han fra den gyngende båd over på træbroen ved Hammer Bakke for at hjælpe sin far med fortøjning af båden, så passagerne kan komme sikkert i land. Året er 1951, og Svend er søn af færgemanden Niels Peter Jensen, der hver dag - og nat hvis der er brug for det - farter folk fra Orø til fastlandet.
I dag knapt 61 år og tusinde af overfarter senere er Svend med efternavnet Jensen stadig at finde på molen ved Hammer Bakke, og nu er det ham, der er kendt som færgemanden. En titel han har kunne gøre krav på i 25 ud af de 50 år den nuværende gule trækfærge i starten af juli kunne prale af at have sejlet. Men selve slægtskabet med færgeruten går århundrede tilbage.
"Det færgeri her har eksisteret i min slægt siden 1745," siger Svend og fortsætter:
"Min far overtog færgeriet i 1929 efter sin farfar, men dengang var det kun med robåd. Far fik sin første motorbåd i 1930."

Skipper som barn

På den båd trådte Svend sine barnesko våde, og han elskede det.
"Det var spændende, min far og jeg var meget pot og pande sammen," husker Svend med et glimt i de blå øjne og fortsætter:
"Jeg kan huske, at i mange år var der to gutter, der skulle sejles over kl. 3 hver morgen, for de arbejde på Roskilde Slagteri. De kørte på knallert hver enest morgen."
En overfart Svend som barn tit var med på, og senere som 14-årig stod han ind i mellem selv alene ved roret og navigerede rundt i en tyk ærtesuppetåge kun ved hjælp af kompasset
"En gang i mellem anede man ikke, hvor man var henne. Så stoppede jeg motoren, så kunne jeg høre Kyndbyværket. Så havde jeg en position at gå ud fra igen."
I takt med at interessen for Orø blev større blev Færgepeters to motorbåde for små, og han stiftede derfor i 1962 sammen med fem andre aktieselskabet Østre Færge, som anskaffede sig en gul trækfærge.
"Allerede det første år kunne vi godt se, at den færge var alt for lille, der var så stort et behov. Der blev udstykket 1.000 grunde i løbet af de par år på Orø. Så måtte vi have en færge mere, og det fik i 1964."
Et par år senere i 1967 dør Færgepeter, og selvom Svend i nogle år kører færgeriet videre, kører han træt i hverdagen med de gule færger i Isefjorden.
"Jeg syntes, jeg ville se noget andet end at sejle frem og tilbage her. Se lidt mere af verden."

Skød to mænd

Som cirka 30-årig begyndte Svend derfor på Esbjerg Maskinmesterskole, et karrierevalg der førte ham væk fra bølgerne mellem Orø og Hornsherredet og ud på de syv verdenshave.
"Det eneste sted jeg ikke nåede at sætte mine ben, det var grønland. Ellers har jeg sgu været alle andre steder."
Og jobbet som maskinchef har bragt mange eksotiske oplevelser med sig - også af den slags, den høje færgemand gerne ville have været foruden.
"Det er sgu ikke noget, jeg sådan praler af, men jeg skød to negre," siger Svend med blikket vendt ud mod regnen og bølgerne i Isefjorden.
Og som han sidder der i førehuset på den første af de gamle gule trækfærger og fortæller med en stemme, som går ned i både kraft og iver, er det tydeligt, at episoden på revet ud for Lagos dengang Sankt Hans aften i 1976 har sat sine spor.
"Vi blev overfaldet derude på revet om natten. og vi sloges først med dem med rørting og skiftenøgler, og hvad man kunne finde, men til sidst måtte vi så skyde for at få ro," fortæller Svend om kampen, der tog to en halv time og fortsætter:
"De var desperate nok, men vi slap da fra det med livet i behold."
Efterfølgende blev Svend pure frikendt af det danske Udenrigsministerium og han fortsatte med at sejle frem til 1987, hvor han en dag tilfældigvis fandt ud af, at Østre Færge var ved at blive solgt væk fra familiens hænder. ?Jeg var lidt desperat, for jeg synes ikke, det skulle over på fremmede hænder,? siger Svend og fortæller, at han fik 10 dage til at finde en løsning, der skaffede 2,5 millioner kroner til færgedriften. Og det gjorde han. Den lokale rigmand fra Skibby, Peter Alex Jensen, trådte til og købte Østre Færge A/S og Svend blev igen til Færgesvend.
En beslutning han stadig er tilfreds med her 25 år senere. For Svends arbejde giver mening.
"Hvis ikke vi holder det her ved lige, hvis ikke det her fungerer 100 procent, så kan folk ikke bo på Orø," siger Svend og fortsætter:
"Det her var jo starten til Orøs udvikling for at sige det mildt. I dag er der 1.200 sommerhuse, og vi fragter 300.000 biler og cirka en millon passagerer over om året."
Men livet som direktør for Østre Færge er ikke bare et arbejde, det er en livsstil, og den har haft sin pris.
"Det er ikke et syv til fire job det her. Ingen beklagelser, men jeg er faktisk til rådighed døgnet rundt," konstaterer færgemanden.
"Sådan et liv, det koster nogle ægteskaber. men nu har jeg klaret det 12,5 år med den sidste," siger han og hentyder til sin fjerde kone Ester, som han lærte at kende, fordi han ansatte hende som billetør på færgen.

Den sidste færgemand

Han er barnebarn og barn af færgemanden og er også selv trådt ind i rollen som Orøs pulsåre til omverdenen, men æreaen som færgefamilie slutter med Svend.
Ingen af hans tre sønner nærer noget ønske om at overtage efter ham - overhoved.
"Jeg bebrejder dem ikke noget, hvis ikke man har interessen for det, så gider man simpelthen ikke. Der er slet ikke nogen af dem, der er typen på det her," siger Svend.
Han står for at runde de 72 år, og har gjort op med sig selv, at han fortsætter i hvert fald tre år endnu. Men efter det venter tilværelsen som pensionist, og så er livsstilen som færgemand ledig.
Hvem skal overtage det her?
"Jeg ved det ikke. jeg har ingen anelse...Når ikke jeg gider mere, så ved jeg ikke, hvad der sker med det her."
Blikket er et kort øjeblik sørgmodigt og smilerynkerne omkring de blå øjne retter sig kortvarigt ud, før Færgesvend igen falder ind i sit vante muntre selv.

Publiceret 16 July 2012 07:00

SENESTE TV