Pippi Langstrømpe flytter ind i JAS

Nu slår JAS dørene op for sæsonens vinterforestilling, Sebastians musical ”Pippi Langstrømpe”. Familieforestillingen er baseret på Astrid Lindgrens børnebøger om den enestående sørøverdatter med røde fletninger, som flytter ind i Villa Villekulla sammen med sin hest og sin abe Hr. Nilsson.
Publikum tages med på en musikalsk rejse, hvor den gæve tøs og hendes venner Annika og Tommy må forsvare sig med narrestreger mod tyveknægte, politibetjente og Fru Prysselius fra sosjaaaalforvaltningen.
Forestillingen spiller i weekenderne d. 3 & 4. samt 10. & 11. februar kl. 16.00.
Forestillingen frarådes børn under 5 år.
Billetter kan købes på www.jas-teater.dk

Publiceret 16 January 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.