Nyt ansigt hos Frisør Line:

“Jeg havde brug for ekstra hænder”

Af
Af Birgitte Masson

Line Cecilie Kloe-Sass, måske bedst kendt som Frisør Line, har ikke fortrudt, at hun for et år siden valgte at flytte sin tre år gamle frisørsalon fra Skibby til den hjemlige matrikel i Krogstrup.
“At flytte herud har været en drøm for mig, siden jeg var helt lille. At bo i parcelhus på Dådyrvej i Skibby var aldrig en drøm, men et midlertidigt stop for os,” fortæller Line, som har overtaget gården efter hendes farfar og farmor.
Med den store, idylliske gård midt i Krogstrup fulgte der af gode grunde masser af plads med. Og med hjælp fra familie og venner lykkedes det at omdanne den tidligere carport til en stor frisørsalon, hvor det ikke længere kun er Line, som kunderne møder. For takket være travlhed i salonen på landet har den 35-årige frisør Pia Pedersen netop lejet sig ind. Udover at trylle med kam og saks så tilbyder hun også Shellak-behandlinger.
“Jeg har været frisør i 16 år, nogle af årene som selvstændig frisør. Det giver en masse frihed at være selvstændig,” fortæller Pia, som glæder sig til at møde de nye kunder i salonen, som kommer fra lokalområdet såvel som fra København.

Publiceret 14 December 2017 00:00

SENESTE TV