Så kom julen til Hornsherred

I Skibby, Jægerspris og Kulhuse bød man julen velkommen med juletræstænding, sang og lækkerier

Weekenden bød på juletræstændinger flere steder i Kommunen.
I den nordlige del samledes borgerne i Skibby, Jægerspris og Kulhuse for at byde julen velkommen og holde traditionerne i hævd.
I Skibby var juletræstændingen lagt i hænderne på detailudvalget i Skibby Aktive, som havde gjort deres til, at den rette julestemning kunne indfinde sig i bymidten. Og man kan vist sige, at det lykkedes på bedste vis. For i lighed med tidligere år var der optog med ryttere fra Skibby Ride- og Voltigeringsklub og to-spands hestevogn fyldt med glade nissepiger- og drenge.
Flankeret af julemanden sørgede de for at sætte stemningen ikke bare i bymidten men gennem hele byen, hvor de bl.a. gjorde ophold ved Omsorgscentret Nordhøj, for at synge julesange for de ældre.
Spejderne fra Ræven Trop og Flok, Skibby Brandvæsen, Skibby-koret og sognepræst Mikkel Højholdt var også med til at gøre eftermiddagen hyggelig og stemningsfyldt.

Kulhuse

I Kulhuse var mange børn og voksne mødt op til juletræstændingen, trods stor konkurrence fra de omkring liggende byer.
“Vi havde en fantastisk eftermiddag i Kulhuse, hvor det jo var første søndag i advent. Der blev sunget og spillet julemusik både før og efter juletræstændingen. Dette indslag stod de unge mennesker fra Baunehøj Efterskole for,” fortæller Erik Christiansen fra Fantastiske Fund i Kulhuse.
Julemanden tændte træet med hjælp fra de mange børn, der inden havde dykket dybt i den rødklædte mands julekurv.
Der blev handlet og drukket gløgg. Kulhuse Netværksgruppe stod for æbleskivesalget ved juletræet. Den 'omvendte' julemand modtog overskudslegetøj fra flere af børnene, hvor der blev kvitteret med et diplom der gjorde giveren til 'officiel hjælpenisse'.

Juletræstændingen i Skibby fredag eftermiddag fik mange børn og voksne til bymidten. Foto: Jane Tang

Juletræstændingen i Skibby fredag eftermiddag fik mange børn og voksne til bymidten. Foto: Jane Tang

Jægerspris

I Jægerspris fejrede man også julens indtog i byen. På Cafe Danner var der godt til ganen i form af hjemmelavede julespecialiteter.Slotsparkens Friskole holdt julebazar. Der var julecafe iVognporten med varm gløgg og æbleskiver. Og efter julesang på scenen ved Rejsestalden blev det store juletræ tændt. Afslutningsvis var der uddeling af godteposer til de første 400 slikhungrende børn.mass

Foran Rejsestalden var der bl.a. julesang, godteposer og ikke mindst juletræstænding med selv julemanden. Foto: Jens Mølsted

Foran Rejsestalden var der bl.a. julesang, godteposer og ikke mindst juletræstænding med selv julemanden. Foto: Jens Mølsted

Alexander 8 år, Andrea 4 år, Anna 7 år og Sofia 7 år var også til juletræstænding i Kulhuse. Ved samme lejlighed blev de udnævnt til officielle hjælpenisser, for de kom med hænderne fulde af legetøj, de var vokset fra. Og det glæder ikke bare Red Barnet men i sidste ende udsatte børn, som vil modtage noget af legetøjet fra den fyldte trailer. Foto: Erik Christaiansen

Søndag blev træet tændt i Kulhuse. Foto: Erik Christiansen

Søndag blev træet tændt i Kulhuse. Foto: Erik Christiansen

Publiceret 05 December 2017 00:00

SENESTE TV