Johnni Falkensten (nr. to fra højre) flankeret af dommerkomitéen; Peter Darum, Lokalavisen, Søren Bryde, Jægerspris Netværk samt Jesper Fini Kuhre, filialdirektør i Danske Bank

Johnni Falkensten (nr. to fra højre) flankeret af dommerkomitéen; Peter Darum, Lokalavisen, Søren Bryde, Jægerspris Netværk samt Jesper Fini Kuhre, filialdirektør i Danske Bank

Falkensten Vin vinder premiere-pris

Falkensten Vin løb med hæderen, da Danske Bank og Lokalavisen for første gang kårede Månedens Metailbutik i Frederikssund Kommune

frederikssund Der var masser af gode bud fra læserne.

Men dommerpanelet, bestående af Søren Bryde fra Jægerspris Netværk, Jesper Fini Kuhre, filialdirektør i Danske Bank og Peter Darum, salgschef hos Lokalavisen, var ikke i tvivl, da der blandt de mange forslag skulle peges på én detailbutik, der som den første havde fortjent hæderen som Månedens Detailbutik i Frederikssund Kommune.

Ikke blot var der mange læsere, der på Facebook havde peget på Falkensten Vin - eller personligt på indehaveren Johnni Falkensten. Der var også givet masser af gode eksempler på, hvorfor lige netop han og hans butik burde løbe med hæderen. Og de rosende ord gik igen, da dommerkomitéen torsdag overraskede Johnni Falkensten med blomster og diplom i butikken.

"Noget af dét, der går igen, er ikke bare dit engagement i din egen butik, men også i bestræbelserne på at skabe liv i gågaden og deltage i og skabe arrangementer, hvor du med din viden og service gør en stor forskel," lød det blandt andet fra Jesper Fini Kuhre, der blev fulgt op af Peter Darum:

"Der var masser af gode bud, og der er heldigvis masser af gode bud på Månedens Butik. Noget af dét, der går igen - ikke mindst i din butik - er, at folk har en oplevelse, at her får de dét ekstra i form af service og personlighed, som du ikke kan få på nettet. Den slags butikker er der behov for," konstaterede kan.

Modtageren selv var naturligt stolt over de rosende ord og medgav også, at netop viden om vinen, personlighed og service er væsentlige parametre i kampen for at ikke bare at overleve men også skabe liv og gode oplevelser som butik:

"Frederikssund er en pendlerkommune, og hvis ikke vi formår at levere varen, så handler folk i Lyngby eller andre steder, inden de kører hjem."

Publiceret 31 January 2019 11:59

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.