Kom til kreative forårsaktiviteter på biblioteket

Hele foråret lader Frederikssund Bibliotekerne kreativiteten blomstre, når byens børn og deres voksne inviteres med til Livlig Lørdag. Det foregår den første lørdag i måneden, og hver gang er der en spændende ny aktivitet at kaste sig over. Man kan bl.a. lave sjove dyr af æggebakker, tegne sit eget puslespil og dekorere en flot drage.
Livlig lørdag afholdes på Frederikssund Bibliotek kl. 10-14 på følgende datoer: lørdag d. 3. februar, lørdag d. 3. marts, lørdag d. 7. april, lørdag d. 5. maj og lørdag d. 2. juni. Aktiviteten for de enkelte datoer kan ses i bibliotekernes forårsprogram, på dit lokale bibliotek eller på www.bibliotekerne.frederikssund.dk.
Det er gratis at deltage i Livlig Lørdag og kræver ingen tilmelding. Biblioteket sørger for alle materialer, så alt man skal gøre er at møde op. Vi glæder os til kreative forårsaktiviteter på biblioteket i Frederikssund.

Publiceret 25 January 2018 11:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.