Ingolf var i hælene på Sillebroløbere
Subheader Subheader
Stormen Ingolf spillede stadig lidt med musklerne, da årets Sillebroløb fandt sted søndag formiddag. Men der skal mere til at slå en flok friske løbere ud af kurs. Det beviste de mere end 500 deltagere, som trodsede vejret for at løbe distancen på 2, 5, 10- eller 21, 1 km.
Bag arrangementet stod som sædvanligt Fjordløberne, som på grund af vejret havde været i gang allerede fra tidlig morgen.
“Der skal mere til, før vi aflyser, men vi har da været oppe allerede ved seks-tiden for at sikre os, at stierne nede ved fjorden ikke var oversvømmet,” fortalte næstformand i Fjordløberne John Laursen, samtidig med at han styrede løberne sikkert over rundkørslen ved Sillebroen.
Bedst for mænd, 5 km: Mads Skaaning tid: 00.17:08. Bedst for kvinder, 5 km: Mette Desler tid: 00:20:49.
Bedst for mænd, 10 km: Jens Groenbek tid: 00:36:21. Bedst for kvinder, 10 km: Sandra Halle tid: 00:46:03.
Bedst for mænd, 21,1km: Lennart Løje-Kragh tid: 01:23:33. Bedst for kvinder, 21,1 km: Nina Weiss Madsen tid: 01:28:13.
Bedst børneløb 2 km: Elias Vestergaard tid: 00:08:09 og Petra Kold tid: 00:08:51.
Publiceret 30 October 2017 00:00