Mette Frederiksen på Heimdalsvej-visit

S-formand fyldte beboerlokale

Burka-forbud, skattelettelser, bander og et par strofer af Teddy Edelmanns sang 'Himmelhunden.”
Socialdemokratiets formand Mette Frederikssund kom vidt omkring, da hun fredag eftermiddag gæstede Frederikssund.
Og med røde roser, ditto jakker hos en del af tilhørerne og borgmesterkandidat Tina Tving Staunings kontrafej vajende i vinden udenfor beboerlokalet Solsikken var hun da også på hjemmebane, da hun gav en lyntur rundt i den politiske verden, som hun ser den.
Med nik og spredte kommentarer tilkendegav flere i forsamlingen, at de delte opfattelsen af, at “ganske vist er burkaer ikke det største integrationsproblem. Men det er er problem, når vi ikke kan se hinanden i øjnene.” Et spørgsmål om hjemløshed endte hurtigt i et spørgsmål om, hvorvidt hun kunne huske sangen Himmelhunden.
“Jada. Jeg tror da oven i købet, jeg kan synge den,” konstaterede partiformanden, hvorpå hun efter et par liner var klar til at tage imod flere spørgsmål fra de ca. 60 fremmødte.

Publiceret 10 October 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV