På samme tid skulle alle børn slippe deres balloner, så de kunne stige til vejrs, som symbol på, at Snake City Jazz Festival 2019 var i gang, men ikke alle børn var lige begejstrede for at skulle give slip på deres farvestrålende ballon. Foto: BM

På samme tid skulle alle børn slippe deres balloner, så de kunne stige til vejrs, som symbol på, at Snake City Jazz Festival 2019 var i gang, men ikke alle børn var lige begejstrede for at skulle give slip på deres farvestrålende ballon. Foto: BM

Jazzfestival skudt i gang af glade børn, swingende rytmer og balloner i massevis

Det var byens yngste, som traditionen tro åbnede årets jazzfestival i Slangerup

Af
Birgitte Masson

SLANGERUP Så blev det endelig fredag klokken 10, og starten på den næstsidste weekend i august måned.

Det betød nemlig startskuddet til Snake City Jazz Festival 2019, hvor bynes børn skulle være med til at åbne jazzfestivalen, som for et par dage sætter Slangerup på den anden ende.

Således anført af et rullende jazz-orkester enten gik eller trillede børn i deres fint udsmykkede klapvogne, barnevogne eller ladcykler. De fleste var kommet fra byens institutioner for at være med til den festlige parade, som startede ved Festivalpladsen og endte ved byens rådhus længere oppe ad Kongensgade.

Her var der velkomst af Jørgen Christensen fra festivalens styregruppe, efterfulgt af trylleshow, is og balloner der skulle slippes op mod himlen. Et farvestrålende syn for de mange børn, der måtte knibe øjnene sammen i sensommersolen, så de kunne følge deres ballon, mens den steg til vejrs.

Men det var ikke kun byens yngste, som var mødt op til paraden. Parret Moshe Erez og Connie Olander fra Slagelse var der også. Hånd i hånd fulgte de efter børneparaden op gennem byen.

"Det er fjerde år vi er med til jazzfestivalen. Vi elsker det. Her er så hyggeligt, og man fornemmer virkelig, hvordan hele byen bakker op om det," lød det fra de glade jazz-entusiaster.

Den festlige parade, som satte Snake City Jazz Festival 2019 i gang, startede på Festivalpladsen midt i Slangerup. Foto: BM

Den festlige parade, som satte Snake City Jazz Festival 2019 i gang, startede på Festivalpladsen midt i Slangerup. Foto: BM

Til tonerne fra det rullende jazz-orkester, gik turen til det tidligere Rådhus i Slangerup, hvor der festlighederne fortsatte med blandt andet is og magi. Foto: BM

Til tonerne fra det rullende jazz-orkester, gik turen til det tidligere Rådhus i Slangerup, hvor der festlighederne fortsatte med blandt andet is og magi. Foto: BM

De to glade jazz-entusiaster Connie Olander og Moshe Erez havde taget turen fra Slagelse, for at deltage i årets Snake City Jazz Festival. Foto: BM

De to glade jazz-entusiaster Connie Olander og Moshe Erez havde taget turen fra Slagelse, for at deltage i årets Snake City Jazz Festival. Foto: BM

Publiceret 23 August 2019 16:20

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!