Steen Pedersen kalder projektet en succes. Det er nemlig lykkedes at bygge Kronprinsesse Marys Bro før tid og til budget. Foto: BM

Steen Pedersen kalder projektet en succes. Det er nemlig lykkedes at bygge Kronprinsesse Marys Bro før tid og til budget. Foto: BM

Steen Pedersen bygger din bro: "Jeg slutter på toppen"

Fjordforbindelsen afleverer Kronprinsesse Marys Bro tre måneder før tid, til budgettet og til kundens store tilfredshed. Glad og stolt er derfor ordene, som falder promte, når 'Coordination and Stakeholder Manager' Steen Pedersen skal beskrive brobyggeriet

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Steen Pedersen, 71 år, er vant til at have indflydelse, og kontrol. Så inden vi går i gang med det 10. og sidste interview i Lokalavisens serie om Brobyggerne på Kronprinsesse Marys Bro, vil han høre, hvordan jeg har tænkt mig at gribe det an, og hvad spørgsmålene går på. Men det er på en god og konstruktiv måde, ikke Ghita Nørby-agtigt, langtfra. Så jeg køber præmissen. Steen Pedersen foreslår blandt andet, at vi starter med at køre ud på broen, så vi sætter os ud i hans grå BMW stationcar for at køre over Kronprinsesse Marys Bro. Denne gang hele vejen over.

På vej ud ad den imponerende bro, som langsomt hæver sig over fjorden, er der udsigt til badende ved Marbæk Strand. Spejder man længere væk, kan man se Frederiksværks stålvalseværk i det fjerne. Drejer man blikket 180 grader, er det Roskildes vartegn, Energitårnet, som rejser sig i horisonten mod syd.

"Jeg er alderspræsidenten på projektet," begynder Steen Pedersen, der på visitkortet er Coordination and Stakeholder Manager, mens han styrer bilen udenom de portugisiske arbejdsmænd, som er i gang med færdiggørelsesarbejder på den firesporet motortrafikvej.

"Jeg tænker ikke på at skulle på pension. Men det er mit sidste større projekt, herefter fortsætter jeg som konsulent. Det belgiske firma Besix, hvor jeg er ansat, forsøger at komme ind på det danske marked på andre projekter. De omsætter for omkring 20 mia. danske kroner, og der kommer helt sikkert flere gode projekter i Danmark. Besix håber også at komme til at arbejde for Vejdirektoratet igen. Det er skønt at slutte af med dette projekt, for det er som at slutte på toppen," siger Steen Pedersen. Man kunne tilføje - og dét i mere end en forstand.

"Jeg har været med helt fra starten. Jeg havde en central rolle i budrunden, hvor fem selskaber havde budt på Fjordforbindelsen. Da vi afleverede tilbuddet, fik vi den højeste tekniske score for bedste projekt og samtidig til den laveste pris. Vi var naturligvis glade for, at vi kunne løbe med projektet, og det har Vejdirektoratet vist også været."

Steen Pedersen fortæller, at Besix, Rizzani de Eccher fra Italien og Acciona fra Spanien udgør det Joint Venture, som Fjordforbindelsen består af. Ifølge kontrakten skulle de være færdige 31. oktober 2019. Men overleveringen fandt sted 2. august i år.

"Vejdirektoratet har ikke kunnet udnytte de fulde tre måneder på grund af de andre kontrakter med underentreprenørerne, som endnu ikke er helt færdige. Betalingsanlægget er heller ikke helt færdigt, så der er også pres på dem."

Et skær af rutine

Steen Pedersens første projekt foregik som nyuddannet ingeniør i Brasilien tilbage i 1973. Siden da har han været ansat på utallige andre store projekter i blandt andet Australien og Thailand.

"Alting får et skær af rutine. Selvom man hver gang starter på bar bund, og skal bygge et selskab op af folk, som ikke kender hinanden. Det er kaotisk, for man ved ikke, hvad folk kan. Men langsomt finder man ud af det. Og pludselig, når det hele kører som smurt, er det slut, og man må erkende, at måske ses man på et nyt projekt, og måske ses man aldrig igen," efterrationaliserer Steen Pedersen og tilføjer, at han i dag har mange venner rundt om i verden fra sin tid i udlandet.

På afstand ligner det til forveksling et lego samlesæt, men er den mægtige, gule lanceringsdrager, en særlig stor kran, som snart ender et sted i udlandet, hvor den skal bruges på et nyt, stort byggeprojekt. Foto: BM

På afstand ligner det til forveksling et lego samlesæt, men er den mægtige, gule lanceringsdrager, en særlig stor kran, som snart ender et sted i udlandet, hvor den skal bruges på et nyt, stort byggeprojekt. Foto: BM

Men selvom Steen Pedersen har mange års erfaring i at starte nye projekter op, er der alligevel én ting, som har været anderledes denne gang:

"På dette projekt har jeg følt, at jeg kunne bidrage med noget, jeg ikke kunne andre steder qua min alder og rutine og ikke mindst min danskhed."

Steen Pedersen fortæller, at han, efter mange år i udlandet, er vant til at arbejde sammen med mange forskellige nationaliteter, og det indebærer en tankegang, som ikke altid er helt dansk.

Steen Pedersen foran broen hvor man har genetableret naturen efter broen er blevet færdig. Foto: BM

Steen Pedersen foran broen hvor man har genetableret naturen efter broen er blevet færdig. Foto: BM

"Udfordringen er, at få folk til at have de samme mål og midler, og en forståelse for hvordan man arbejder. Derfor har dette projekt været en succes. Det er bestemt ikke alle store infrastruktur-projekter, der laves før tid og til budget. Men det er der to hovedårsager til, nemlig planlægning og samarbejde. Sidstnævnte betyder kollosalt meget. Mange på projektet har haft fornemmelse af, at der har været et godt team. Da vi var flest, var vi 140 på projektet bestående af 20 forskellige nationaliteter. I dag er vi ca. 20 mennesker tilbage fra omkring ti forskellige nationaliteter."

Steen Pedersen fortæller, at man fra starten besluttede sig for, at man ville spille efter de danske regler, han indskyder sætningen: 'When in Rome do as the romans', (når du er i Rom så gør som romerne, red.), og at man på mange måder stilede efter at blive en mønsterarbejdsplads, det være sig i forhold til samarbejdet med kunden men også i forholdet til naboer og fagforeninger.

"Udfordringen er, at få folk til at have de samme mål og midler, og en forståelse for hvordan man arbejder. Derfor har dette projekt været en succes"

"Naturligvis vil der være røg, støj og møg. Der vil altid være naboer som vil klage, når man laver sådan et kæmpe projekt, men vi har gjort, hvad vi kunne for at reducere alle gener. Jeg vil så sige, at vi har haft et forbilledagtigt samarbejde med 3F. Vi har haft dem med på råd masser af gange." Steen Pedersen tilføjer:

"Derfor har vi ikke haft nogle sager. Alting er foregået under danske forhold og til danske lønninger. Når vi har måttet hyre udenlandsk arbejdskraft, er det primært fordi, vi ikke kunne skaffe folk med de rigtige kvalifikationer med dansk arbejdskraft."

Folkefesten

Det hele lyder meget rosenrødt, når Steen Pedersen fortæller, samtidig med at han styrer os rundt på små-broer og nyanlagte tilkørselsveje til Kronprinsesse Marys Bro. Ord som faunapassage og firben-hoteller, som vi passerer, blander sig med hans efterrationaliseringer fra tre års intenst arbejde på projektet. Men der har også været udfordringer undervejs:

"Udfordringer der har været mange af - både tekniske og udførselsmæssige. Det er der altid, ellers er der ingen grund til, at man er 140 mennesker på projektet. Mine opgaver har været at tage sig af de stakeholders der er i projektet, dem som har en eller anden indgangsvinkel på projektet. Det være sig kunden, myndigheder, offentligheden, naboer, kommunen eller medarbejderne. I starten var jeg 'danskeren', fordi vi var et nyt team bestående af udlændinge, og jeg vidste, hvem man skulle have fat i," fortæller Steen Pedersen og giver et eksempel på nogle af de udfordringer som har været undervejs:

På afstand ligner det til forveksling et lego samlesæt, men er den mægtige, gule lanceringsdrager, en særlig stor kran, som snart ender et sted i udlandet, hvor den skal bruges på et nyt, stort byggeprojekt. Foto: BM

På afstand ligner det til forveksling et lego samlesæt, men er den mægtige, gule lanceringsdrager, en særlig stor kran, som snart ender et sted i udlandet, hvor den skal bruges på et nyt, stort byggeprojekt. Foto: BM

"For eksempel var det en udfordring at skulle transportere de store bro-elementer hertil. De skulle sejles til Frederiksværk og derefter transporteres hertil med helt specielle transporter. En ting er myndighedsgodkendelse og tilladelser fra kommuner og politet. Men broelementerne skulle blandt andet over en bro der går over Arresø Kanal. Broen er en buebro med 27 meter i spænd. Den kunne bære 100 ton. Elementet vejede 115 ton, og med forvogn og trailer vejede det 165 ton i alt. Kort fortalt løste vi det ved, at sørge for at transporten var ekstrem lang, så vægten dermed blev fordelt."

Folkefesten nærmer sig. Til den er alle udfordringer så godt som glemt, og Kronprinsesse Marys Bro vil stå helt færdigt. Men hvis man til broindvielsen 28. september alligevel får øje på enkelte autoværn ude på broen som mangler, eller midlertidige trapper på skråningerne, så er forklaringen, at det til broløbet skal være muligt at løbe tilbage over broen i modsatte vejbane, uden at man skal kravle over eller under autoværnet. Omkring 40.000 mennesker regner Vejdirektoratet med vil komme den dag, heriblandt Kronprinsesse Mary, som kaster glans over festlighederne, klipper båndet til broen og sætter broløbet i gang. Steen Pedersen vil også være der. Herefter skal han på sommerferie.

"Jeg holder sommerferie i oktober i år. Der har ikke været tid før," siger han og smiler.

Steen Pedersen foran broen hvor man har genetableret naturen efter broen er blevet færdig. Foto: BM

Steen Pedersen foran broen hvor man har genetableret naturen efter broen er blevet færdig. Foto: BM

Vidste du at...

Betalingsanlægget bliver sat til 30. september. Man kører med normal hastighed igennem, og kan betale med fire forskellige metoder, 'free flow' kaldes dette.

Den første bro over Tørslevvej stod færdigt i 2018, hvilket man kan læse på broen.

På skrænterne ved tilkørselsvejene til broen er der anlagt firbenhoteller og faunapassager, sidstnævnte så vilde dyr kan kan passere under motortrafikvejen.

Sallingsund-broen er den eneste bro i Danmark som er bygget lidt efter de samme principper som Kronprinsesse Marys Bro, hvor man bygger i balance ud fra pillerne.

Blå Bog

Steen Pedersen, 71 år er uddannet ingeniør med tillægsuddannelser i økonomi. Ansat i det belgiske firma Besix. Hans første opgaver som nyuddannet ingeniør var i brasilien i 1973. Han har to voksne børn. I dag er begge børn udenlansk gift. Han har gennem årene boet på fire forskellige kontinenter som led i større projekter. Når familien er samlet med børn og børnebørn tales der engelsk som eneste fælles sprog. Bor på en gård lidt syd for Roskilde i Lejre Kommune.

Fakta

Kronprinsesse Marys Bro er en cirka 1,4 km lang højbro over Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Tørslev Hage i Hornsherred. Højbroen bærer en firesporet motortrafikvej. Broen blev lavet for at aflaste den meget trafikerede Kronprins Frederiks Bro. Samlet længde: 9.500 meter. Prisen på broen er omkring to mia. kroner.

Publiceret 22 August 2019 11:18

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!