Mand røg i fælden, da han talte sine mange kontater

FREDERIKSSUND Torsdag klokken 17.30 blev en 27-årig mand fra Frederikssund spottet af en patrulje på et offentligt tilgængeligt toilet på Ågade, hvor han stod i en åben bås og talte en større mængde kontanter.

Manden blev spurgt, om han havde narkotika på sig, hvorpå han fremviste en klump hash. Da manden samtidig skyldte penge til SKAT, blev hans kontanter beslaglagt. I samme forbindelse blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han råbte ukvemsord til patruljen. Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Publiceret 09 August 2019 12:32