Beruset 54-årig uden førerret standset af politiet

FREDERIKSSUND Torsdag klokken 15.47 blev en 54-årig mandlig bilist med ukendt adresse standset og kontrolleret på parkeringspladsen på Askelundsvej. Her fik han alkometeret til at slå ud over det tilladte, ligesom det viste sig, at han ikke havde retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for begge forhold.

En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle promille. Det oplyser Nordsjællands Politi i seneste døgnrapport.

Publiceret 09 August 2019 12:35