Bagerst fra venstre: Andreas Bøhl Stenbæk-Larsen SSP-konsulent Frederikssund kommune, Morten Winther Ravn Vicerektor Frederikssund GymnasiumForrest fra venstre: Maria Stage Projektleder Kræftens Bekæmpelse, Tenna Børsting Christiansen Projektleder Kræftens Bekæmpelse, Heidi Post Dam formand Frederikssund Campus og Rektor U/NORD, Tilde Sand Christensen Sundhedskonsulent Frederikssund Kommune, Jacob Egholm Skovsgaard Uddannelsesleder U/NORD, Peter Bech Sørensen Rektor Frederikssund Gymnasium. Foto: Campus

Campus kvitter smøgerne

Campus Frederikssund vil i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Steno Diabetes Center og Frederikssund Kommune blive røgfri ved årsskiftet

FREDERIKSSUND Lige før sommerferien underskrev Campus Frederikssund en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Steno Diabetes Center og Frederikssund kommune, som betyder at medarbejdere og elever på Campus Frederikssund fra d. 1. januar 2020 ikke længere har mulighed for at ryge i skole-og arbejdstiden.

Campus Frederikssund har valgt at indgå i samarbejdet om at blive røgfri, da Campus ønsker et læringsmiljø og arbejdsplads, som tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb, der har fokus på elevers og medarbejderes sundhed i dagligdagen. Gevinster ved røgfri skoletid er, at ingen elever lærer at ryge i skolen. Ingen elever eller ansatte udsættes for passiv rygning eller oplever synlig rygning i løbet af en skoledag og skolen tilbyder rammer, der fremmer elever og ansattes sundhed.

Rammerne for en sundere skoledag inkluder for eksempel at medarbejdere og elever tilbydes rygestopkurser, aktive pauser, samtaler med dialogcoaches som kan hjælpe den enkelte elev/medarbejder til at kunne opretholde en røgfri skole eller arbejdsdag på Campus.

"Vi ved, at det bliver hårdt arbejde for de af vores medarbejdere og elever som ryger, men vi håber, at vi med de rammer vi har opstillet, kan klæde dem godt på til at kvitte smøgerne efter årsskiftet," lyder det fra Campus formand Heidi Post Dam i en pressemeddelelse.

Publiceret 07 August 2019 09:51