Tilskuerpladserne var tæt besat flere gange i den forgangne uge.

Tilskuerpladserne var tæt besat flere gange i den forgangne uge. Foto: Henrik Gregersen

God afslutning for vikingespil: Cirka 15.000 så Uffe Vermundssøn

Uge tre i årets vikingespil gav glimrende besøgstal

Af
Henrik Gregersen

Frederikssund Både vikinger og verjguder satte tilsyneladende turboen til i den tredie og sidste uge af årets vikingespil.

For med et samlet tilskuertal, der samlet ser ud til at ende på cirka 15.000 har tilskuergennemsnittet nemlig løftet sig gevaldigt i spillet sidste uge.

Efter to uger havde 9.500 løst billet til stykket Uffe Vermundssøn, og da lød prognosen på, at man formentlig ville ende omkring 13.500 tilskuere.

Men en afslutningsuge med godt vejr betød, at der i genemsnit var næsten 1.000 gæster til den sidste uges seks forestillinger.

"Vi endte også med en flot omsætning på Valhal Torv, så vi er ganske godt tilfredse," lyder det fra vikingespillets formand Camilla Dupont.

Publiceret 15 July 2019 10:40