Efter to rekordår på Kalvøen tegner besøgstallet i 2019 til at falde. Men du kan stadig nå at se årets forestilling Uffe Vermundssøn. Foto: Henrik Schwarz

Efter to rekordår på Kalvøen tegner besøgstallet i 2019 til at falde. Men du kan stadig nå at se årets forestilling Uffe Vermundssøn. Foto: Henrik Schwarz Foto: Henrik Schwarz

Vikinger ramt af vejret

Tilskuertallet til årets vikingespil er godkendt. Men man når ikke de seneste to års rekorder

Af
Henrik Gregersen

Frederikssund I 2017 stod regnen ned over det danske sommerland. Og alligevel valfartede publikum i stort tal til Kalvøen for at se vikingespil.

I 2018 bagte solen ned i ugevis - og endnu flere lagde vejen forbi. Helt nøjagtigt 17.147 så på fra tilskuerpladserne.

I år bliver der mindre grund til at juble over besøgstallene, fortæller vikingespillets formand Camilla Dupont til Lokalavisen.

"Gennemsnittet til forestillingerne ligger på 630-650 personer. I alt har 9.500 indtil videre købt billet, og det minder om tallene for 2016. Ender vi på niveau med dét, vil det være tilfredsstillende," konstasterer hun og understreger samtidig, at besøgstallet ikke udgør et et problem:

"Vi budgetterer ikke med, at vi skal ramme niveauet for 17 og 18. Generelt er der en god stemning, og selve stykket har fået stor ros. Salget i souvenir- og ølboden er gået godt, og omsætningen i spisestedet er også ok. Men når det er sagt, er det da altid sjovere at sætte rekorder, end at gå tilbage,," siger Camilla Dupont.

Holder gennemsnittet sig også i forestillingens sidste uge, vil cirka 13.500 publikummer i år have set årets forestilling.

"Men vi håber dag, at der er flere, der benytter chancen for at se forestillingen i den sidste uge," lyder det fra Camilla Dupont.

Publiceret 08 July 2019 11:46

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”