Håndtryk splitter politikere: Intet borgmesterhåndtryk til nye danskere

Når en Grundlovsceremoni fremover skal markere tildelingen af dansk statsborgerskab, ønsker et flertal i økonomiudvalget, at opgaven varetages af administrationen

"Jeg kommer ikke til at gennemtvinge et håndtryk. Hvad bliver det næste? At jeg skal lægge vedkommende i håndjern?"

Sådan lød svaret fra Frederikssundborgmester John Schmidt Andersen (V), da integrationsminister Inger Støjberg lancerede ideen om en grundlovsceremoni, der afsluttes med et håndtryk.

Og nu, hvor Grundlovsceremonien skal rulles ud i kommunerne, ser det ud til, at det rent faktisk bliver uden borgmester- eller politikerhåndtryk.

For et flertal i Økonomiudvalget har nemlig sagt ja til at forslag fra John Schmidt Andersen om, at ceremonien istedet gennemføres administrativt, så det bliver et medlem af kommunens direktion og ikke byrådet, der deltager og trykker hånd.

Borgmester som vært

Da sagen første gang blev behandlet i Økonomiudvalget 22. maj indstillede administrationen, at ceremonien skulle holdes i Byrådssalen, som vil udgøre en passende højtidelig ramme, og med borgmesteren som vært.

Et flertal i økonomiudvalget afviste dog forslaget.

Det fik Inge Messerschmidt (O) til at begære sagen i Byrådet.

Her trak John Schmidt Andersen imidlertid tæppet væk under behandlingen af sagen ved at foreslå den sendt til fornyet behandling i Økonomiudvalget.

På udvalgets møde onsdag 19. juni stillede han derpå forslag om, at "ceremonien gennemføres administrativt, således at det er et medlem af direktionen, der forestår ceremonien. Ceremonien er åben."

"Der er flere elementer i det. Der er ingen tvivl om, at vi som kommune skal overholde den lovgivning, vi er pålagt. Så vi skal afvikle ceremonien. Og det på en måde, så vi kan have et så bredt flertal som muligt bag den. Men hvis man skærer ind til benet, byder det mit liberale frisind og grundsyn imod, at man skal lovgive om den slags. Jeg vil give alle hånden som det mest naturlige i verden, og jeg forventer, at alle vil give mig hånden. Men det er ikke noget, der skal lovgives om. Så går man lidt for langt," begrunder John Schmidt Andersen overfor Lokalavisen sit forslag, der fik opbakning fra Tina Tving Stauning (A), Kenneth Jensen (A), Maria Katarina Nielsen (B), Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod forslaget stemte:

Inge Messerschmidt (O), Ole Søbæk (C) og Ole Frimann-Hansen (F).

Inge Messerschmidt (O) stemte imod med den begrundelse, at ceremonien bør forestås af byrådsmedlemmer - gerne af hvert køn og under ledelse af Borgmesteren.

Ole Frimann-Hansen (F) stemte imod med den begrundelse, at der er tale om nedværdigende lovgivning, som strider imod § 70 i Grundloven.

Ole Søbæk (C) stemte imod med den begrundelse, at det bør være Borgmesteren, der byder nye borgere velkommen.

Publiceret 21 June 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”