Team Jeanette: fra venstre ses Jeanette, Thomas og Tina. Bagerst Ulrik Kluge, Cykel-Mekanikeren i Slangerup, der har stillet sin arbejdskraft gratis til rådighed i forbindelse med Jeanettes specialbyggede cykel. Foto: Mette Døllner

Team Jeanette: fra venstre ses Jeanette, Thomas og Tina. Bagerst Ulrik Kluge, Cykel-Mekanikeren i Slangerup, der har stillet sin arbejdskraft gratis til rådighed i forbindelse med Jeanettes specialbyggede cykel. Foto: Mette Døllner

Handicapidræt:Team Jeanette klar til halv ironman

Fire maraton, mere end 20 halvmaraton samt et utal af stævner og løb, for eksempel svømmestævnet Christianborg rundt og to gange Royal Run, har gjort Team Jeanette fra Slangerup fit for fight, når de den 23. juni møder deres ultimative udfordring i Helsingør ved KMD Ironman 70.3

Af
Mette Døllner

SLANGERUP 27-årige Jeanette Svendsen fra Slangerup lider af CFC syndrom, der betyder, at hun er alvorligt fysisk og psykisk handicappet. Hun sidder i kørestol, og hun kan ikke tale. Men for fem år siden ændrede hendes liv sig, da hun i forbindelse med et højskoleophold i Jylland gennem sin hjælper skrev hjem til mor med et usædvanligt ønske:

”De skrev, at Jeanette skulle begynde at løbe med Team Tvilling. Jeg skrev tilbage, at hun da bare kunne begynde at løbe, men jeg skulle ikke løbe nogen steder, for jeg vidste ikke, hvad det var for noget”, siger Tina Svendsen, der dog hurtigt blev klogere og lige siden har støttet sin datter i et aktivt liv med idræt gennem en anden.

For noget tyder på, at bevægelse gennem andre har en positiv effekt på mennesker, der ikke kan bevæge sig ved egen kraft. Det opdagede stifterne af Team Tvilling, tvillingerne Steen og Peder Mondrup, da de i 2014 sammen gennemførte en ironman - kongedistancen i sportsgrenen triatlon, der indeholder svømning, cykling og løb. Det usædvanlige var, at Peder Mondrup er spastisk lammet og sidder i kørestol, men ved hjælp af kajak, specialbygget cykel og løbevogn blev det muligt for tvillingerne at deltage og få en fælles oplevelse af én af de mest krævende idrætsdiscipliner overhovedet. En oplevelse der satte sig som forbedret livskvalitet hos Peder og et nyt fællesskab hos tvillingerne, der besluttede sig for at udbrede det positive budskab gennem den nu landsdækkende forening, som matcher frivillige motionister med mennesker, der ikke selv kan bevæge sig.

Sanseindtryk

Jeanette Svendsen har været med fra starten, og hendes mor er ikke i tvivl om, at det har sat sig som positive spor at være aktiv og en del af fællesskabet i Team Tvilling:

”Selvom hun ikke er fysisk aktiv, så er hun aktiv på sin egen måde oppe i sit hoved, med alle de sanseindtryk, som man ellers ikke får, når man bare sidder i en kørestol, men som vi andre får.”

Og sanseindtrykkene vil uden tvivl stå i kø i Helsingør til den halve ironman, hvor Jeanette er med i kajak til den 1,9 kilometer lange svømmedisciplin, på sin specialbyggede cykel til den 90 kilometer lange cykeltur og i løbevognen, når der sluttes af med en løbetur på mere end 21 kilometer.

47-årige Thomas Palkinn har været frivillig hjælpeløber for Jeanette siden 2016. De to har tilsammen så mange kilometer i benene og i løbevognen, at han ikke er i tvivl om, at de kommer i mål, selvom det tidsmæssigt bliver det mest krævende, parret har stillet op til. Noget han heller ikke er i tvivl om, det er hans engagement:

”Vi vil gerne være med til at sprede budskabet, at alt i princippet kan lade sig gøre. Det handler bare om at få noget hjælp fra nogle frivillige ben. Og så længe benene kan, så bliver jeg ved.”

Publiceret 20 June 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”