Fra venstre er det Martin, Mille og Carina Wigger Gotfredsen. Bag hende er det Outdoortræner Karin Nielsen. Ved siden af hende, elev hos Spiren Michella Korpi Schmidt. Bagerst er det Maria Jørgensen. Foto: Mogens Anthon-Larsen

Fra venstre er det Martin, Mille og Carina Wigger Gotfredsen. Bag hende er det Outdoortræner Karin Nielsen. Ved siden af hende, elev hos Spiren Michella Korpi Schmidt. Bagerst er det Maria Jørgensen. Foto: Mogens Anthon-Larsen

Krigerne fra Frederikssund

Team 3600 kom, så og sejrede i Valbyparken, da de overvandt sig selv og 30 udfordrende forhindringer på det seks kilometer lange og hårde forhindringsløb Copenhagen Warrior

Af
Mette Døllner

FREDERIKSSUND Vægten er gået ned og selvtilliden op hos en gruppe unge mennesker tilknyttet Ungeteamet Spiren - et kommunalt støttetilbud til unge mellem 16 og 30 år med psykiske eller sociale udfordringer. Siden februar har gruppen hver uge trænet sammen med Outdoortræner Karin Nielsen, der blandt andet har fået dem til at trække bildæk og kravle rundt under presenninger. Men det er ikke kun fysikken, der er blevet trænet og styrket.

”De skulle lære at stå sammen som et team, og det betød også, at de skulle røre ved hinanden ved nogle af øvelserne. Og det kan være en udfordring for nogle. Men vi kommer ikke igennem sådan et løb, hvis ikke man kan række hånden ud og sige hjælp mig eller give en hånd til en, der har brug for hjælp. Og det gik sindssygt flot. De har fået stoltheden og troen på, at de godt kan, og de har fået mod på mere”, siger en stolt initiativtager til projektet, Carina Wigger Gotfredsen, socialrådgiver og støtte-/kontaktperson i Spiren og sammen med Karin Nielsen en del af Team 3600.

Ud af comfortzonen

De positive oplevelser har givet nogle af deltagerne blod på tanden i forhold til på eget initiativ at vælge nye motionstilbud som for eksempel boksning, og nogle er også helt klar til at stille op til nye forhindringsløb. Lokalavisen mødte tre af de unge, for hvem projektet har haft en helt særlig betydning:

”Jeg synes, det har været fedt. Jeg havde ved årsskiftet en plan om at tabe mig lidt, og nu har jeg tabt 10 kilo. Det har været godt at have et mål at sigte efter i stedet for at motionere lidt her og holde sig fra lidt kage dér. Jeg følte mig også mere ansvarlig, fordi vi trænede som et hold”, siger 27-årige Martin.

Mille på 21 er enig med Martin, og hun fortæller, at hver gang der var træningsdag i Spiren, så vågnede hun op og var glad:

”Jeg vidste, jeg skulle ned og træne med nogle fantastiske mennesker. Vi har den styrke, at vi hjælper hinanden og giver et klap på skulderen. Jeg har også tabt 10 kilo på de her fire måneder. Når man har sat sig et mål, så gælder det bare om at komme igennem. Det kan godt være, at der har været nogle bump på vejen, men jeg fortsætter, for jeg er virkelig stædig. Der er ikke noget der kan stoppe mig.”

For J, der elsker at dyrke sport har der dog været en særlig grænse, der skulle overskrides:

”Jeg kom ud af min comfortzone, for jeg kunne i starten ikke lide at blive beskidt i alt det der mudder. Men det var megafedt at være med, og jeg kunne sagtens tænke mig at gøre det igen.”

Publiceret 19 June 2019 12:01

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”