I Sundbylille er en stor gruppe borgere aktivt gået sammen for at få politikerne i tale. De mener nemlig at loven vedrørende grusgrave er forældet og utidssvarende. Foto: BM

I Sundbylille er en stor gruppe borgere aktivt gået sammen for at få politikerne i tale. De mener nemlig at loven vedrørende grusgrave er forældet og utidssvarende. Foto: BM

Grusgrave i Sundbylille får beboerne til at tage kampen op med politikerne

I Sundbylille har borgerne måtte erkende, at deres område er udlagt til graveområde. Derfor vil de nu have politikerne i tale, så vilkårene bliver så acceptable som muligt

Af
Birgitte Masson

SUNDBYLILLE Region Hovedstaden har reserveret en række områder, der i nær fremtid meget vel kan ende med at blive omdannet til grusgrave. Det gælder blandt andet i Sundbylille mellem Frederikssund og Slangerup. Her har beboerne udsigt til at blive nabo til et 154 hektar stort graveområde klos op ad byen. Noget, som får hele følelsesregistret i spil hos mange, fordi konsekvenserne ved at få en grusgrav i baghaven er kollosale.

Udover støj, støv og tung lastbiltrafik, vil nogle huse også falde i værdi. For de borgere der bliver ramt af det vil det betyde, at banken eller kreditforeningen ikke længere vil låne dem penge, til for eksempel den tilbygning de havde planlagt, eller at de får store tab, hvis de skal sælge.

Beboerne har erkendt, at området er udlagt til graveområde, og at der ikke er meget at stille op overfor dette. Men de har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet af den grund. De mener nemlig, at lovgivningen er både er forældet og utidssvarende, blandt andet fordi begreber som ekspropriation, kompensation og udlicitering er ikke-eksisterende i den nuværende lovgivning på området.

Derfor er de nu gået sammen, for at gøre vilkårene så acceptable som muligt. Det fortæller Ejvind Mortensen, som har boet i området det meste af sit liv. I grove træk er der tre punkter, de ønsker at påvirke for at sikre, de borgere der bliver nabo til en grusgrav.

"Nu er det sådan, at vi ikke kan undgå at få grusgrave, men vi kan forsøge at få vilkårene så gode som muligt"

"Vi har nedsat en gruppe, der udelukkende har det formål at gøre vilkårene for grusgrave så acceptable som muligt for naboerne. Vi var ikke opmærksomme nok, da området i sin tid blev lagt ud til graveområde og var sendt i høring. Nu er det sådan, at vi ikke kan undgå at få grusgrave, men vi kan forsøge at få vilkårene så gode som muligt. Derfor har vi indsigelser, kommentarer og forslag der skal sikre beboerne maksimal skærmning der, hvor der etableres grusgrav," siger Ejvind Mortensen og uddyber:

"Vi vil have regionen til at kræve landskabsanalyser, hvor der skal kigges på, hvordan man indenfor den gældende lovgivning kan skærme omgivelserne med volde og beplantning. Desuden vil vi arbejde på, at få ændret lovgivningen," fortæller Ejvind Mortensen og nævner i den sammenhæng bl.a. værditabserstatning, (I dag får man erstatning for at blive nabo til vindmøller og solcelleanlæg, men ikke grusgrave, red.). Endelig er der nedsat en trafikgruppe, som er i dialog med Frederikssund Kommune.

"I og med at Vejdirektoratet ikke ønsker en udkørsel fra Højskolevej til Hørup Skovvej (Hørup Skovvej er en statsvej, red.), så sidder Frederikssund Kommune tilbage med udfordringen. For hvordan ledes den tunge lastvognstrafik væk, så den generer mindst muligt?," siger Ejvind Mortensen.

Han påpeger, at trafikken ved både Højskolevej og Sundbylillevej i forvejen er en udfordring for beboerne i den lille landsby. For ifølge Ejvind Mortensen har Sundbylille de sidste 15 år oplevet en voldsom stigning i trafikken, fordi bilister bruger Sundbylillevej som gennemkørselsvej. Dels når trafikanter i myldretiden ønsker at slippe for køen på Hørup Skovvej, men også når borgere fra Slangerup skal til og fra Genbrugspladsen i Frederikssund. Det siger sig selv, at der vil komme yderligere ekstra meget belastning på vejen, når grusgravene bliver en realitet.

Ikke lodsejernes skyld

Ejvind Mortensen understreger, at man ikke kan klandre lodsejerne for at sige ja til, at der må graves i deres jord.

"Det må ikke blive personligt i forhold til vores naboer. Det er ikke dem der er problemet, de benytter en mulighed de har fået får at tjene mange penge. Det kan vi ikke klandre dem for. Det må være reglerne, der sætter vilkårene og som skal ændres."

Beboerne i Sundbylille håber nu, at politikerne vil være borgernes ombudsmænd og bruge lovgivningen til at beskytte dem maksimalt mod gener fra de grusgrave som bliver etableret. Samtidig har de bedt Frederikssund Kommune om at sige nej til, at grusgravene kan benyttes som handelsplads.

"Det må ikke blive personligt i forhold til vores naboer. Det er ikke dem der er problemet, de benytter en mulighed de har fået får at tjene mange penge. Det må være reglerne, der sætter vilkårene og som må ændres"

"Når nogle grusgrave bliver benyttet som handelsplads, er det fordi man henter sten og grus udefra for så at sælge det derfra. Men det er slet ikke rimeligt, at benytte grusgraven som handelsplads, bare fordi det er en rigtig god forretning. Det siger sig selv, at det vil give øget trafik, og det vil også betyde, at grusgraven vil leve dobbelt så længe. Jeg mener, det er vigtigt med hurtig reetablering efter at grusgravene er udgravet," siger Ejvind Mortensen.

Publiceret 18 June 2019 10:29

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”