Mindepladen med relief af Sct. Jørgen og dragen lavet af billedkunstner Harald Slott-Møller, støbt hos Smithske Jernstøberier 1920. Foto: BM

Mindepladen med relief af Sct. Jørgen og dragen lavet af billedkunstner Harald Slott-Møller, støbt hos Smithske Jernstøberier 1920. Foto: BM

Efterlysning: Sjælden mindeplade havnede i Røde Kors butik - men hvordan?

En mindeplade med relief er blevet indleveret hos den lokale Røde Kors butik i Frederikssund. Pladen har en helt særlig historie, men brudstykker mangler. Så nu håber personalet, at Lokalavisens læsere kan hjælpe

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Som frivillig i en Røde Kors butik er det ikke kun brugt service, møbler eller andres aflagte tøj, man skal sortere og prissætte. Det kan bestyrelsesmedlem i Røde Kors lokalafdeling Alice Mølstrand snakke med om. For ad endnu uvisse veje er der dukket en helt speciel genstand op i forretningen.

"En kollega kom med en tung, firkantet plade af metal, og spurgte hvad jeg mente, den skulle prissættes til," fortæller Alice Mølstrand, hvis nysgerrighed straks blev vakt, da det gik op for hende, at det ikke var en hvilken som helst metalplade hun stod med i hænderne.

Bestyrelsesmedlem i Røde Kors Frederikssund lokalafdeling Alice Mølstrand, som sammen med sin ægtefælle har gransket i mindepladens historie. Foto: BM

Bestyrelsesmedlem i Røde Kors Frederikssund lokalafdeling Alice Mølstrand, som sammen med sin ægtefælle har gransket i mindepladens historie. Foto: BM

"På bagsiden var påklistret en gammel, håndskrevet tekst, som var beskyttet med plast, og her kunne man blandt andet læse, at metalpladen var en afstøbning efter maleren Harald Slott Møllers model til udsmykningen på klokken til Broager Kirke i Sønderjylland," fortæller Alice Mølstrand, som straks tog den 2,5 kilo tunge metalplade med hjem til sin ægtefælle, der ligesom hun selv er meget historieinteresseret.

"Min mand slog det straks op på nettet og fandt frem til, at det drejer sig om en mindeplade med relief af Sct. Jørgen og dragen, et motiv som også kan ses på klokkerne i Broager Kirke," fortæller Alice Mølstrand. Hun tog efterfølgende kontakt til Bruun Rasmussens Auktioner, for måske kunne den indbringe Røde Kors en god salgspris på auktion.

"De fortalte, at mindepladen som sådan ikke havde nogen værdi men foreslog, at vi tog kontakt til Broager Kirke. For naturligvis skulle mindepladen tilbage til Broager Kirke, hvor den stammer fra."

Som sagt så gjort. Alice Mølstrand sendte en mail til kirkekontoret, som ifølge hende skabte stor begejstring i det sønderjyske.

Skulle fremstille kanoner

Ifølge historien lå Broager i det gamle hertugdømme Slesvig, som efter krigen i 1864 blev afstået til Prøjsen. Da klokkerne i 1904 flyttede ind i kirkens tårn, blev Prøjsen opmærksom på klokkerne. For på grund af oprustning havde man brug for jern og metal til fremstilling af kanoner. De to klokker blev derfor okkuperet af den prøjsiske krismaskine i 1917. Men inden da havde man fået taget et aftryk af de to klokkers relief, og gemte aftrykket til bedre tider.

De indtraf allerede tre år senere, for 1920 blev genforeningsåret, hvor Sønderjylland og dermed Broager kom tilbage til Danmark. Samme år blev to nye klokker anskaffet, disse blev støbt med relief af Sct. Jørgen og dragen akkurat som på de gamle klokker. Og det var formentlig her, at den støbte mindeplade blev fremstillet.

I 2020 markerer blandt andet Broager Kirke, at det er 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Jubilæet vil blive synliggjort med events og aktiviteter, og mindepladen vil i den forbindelse også spille en rolle. Et særligt udvalg i Broager Kirkes Menighedsråd arbejder nemlig på at blive klogere på historien om mindepladen, det fortæller formand for menighedsrådet i Broager Kirke Birgit Brockhattingen:

"Arbejdsgruppen forsøger at finde ud af noget omkring mindepladen. De vil gå til de lokale aviser og museet på Sønderborg Slot, for at se om de kan finde ud af, hvad der egentlig skete, og hvorfor den er blevet lavet. Samtidig vil der blive en lille event. Vi forestiller os, at der efter gudstjenesten vil være et foredrag, frokost og afsløring af pladen," fortæller Birgit Brockhattingen, som synes det er en rigtig sjov historie.

"Det er fantastisk, at personalet i Røde Kors butikken i Frederikssund har gjort det store arbejde, derfor inviterer vi dem også herned til afsløringen."

Hvem kan hjælpe?

I Frederikssund Røde Kors butik kunne man også godt tænke sig at blive klogere på mindepladens historie. Alice Mølstrand fortæller, at de derfor rigtig gerne vil tale med den person som har indleveret mindepladen:

"Hvordan er den kommet her til Frederikssund? Vi håber, at nogle vil melde sig og gøre os klogere på det," siger Alice Mølstrand håbefuldt.

Mindepladen bliver udstillet i Røde Kors butikken i Frederikssund fredag 21.6 klokken 10 til 17 og lørdag 22.6 klokken 10 til 13.

Kilder: Nationalmuseet, H. Dehn. Nielsen: Kirker og Klostre i Danmark, Niels Th. Mortensen: Dansk Billedkunst.

Publiceret 17 June 2019 10:36

SENESTE TV

DEBAT: 3.d – verdens sødeste studenter

Da vores datter for nogle uger siden sprang ud som student fra Frederikssund Gymnasium, var glæden stor, men den blev hurtigt iblandet bekymring, når talen faldt på den traditionsrige vogntur med besøg i hjemmene.

Det skortede nemlig ikke på advarsler, bitre erfaringer og rædselshistorier fra nær og fjern om studenterklasser, der med druk, svineri og tøjlesløs adfærd havde hærget de små hjem, mens hændervridende forældre sagesløse så til, og utallige var derfor opfordringerne til at afvikle seancen med de vilde horder i haven og ikke under nogen omstændigheder indenfor.

Således bevæbnet med gruopvækkende øjenvidneberetninger grublede vi i nogle dage over, hvordan vi skulle gribe studenterbesøget an.

Til slut valgte vi at tage imod de nybagte studenter på præcis samme måde som alle vore andre gæster, - inden døre og uden at flytte indbo og løsøre!

Og lad det være skrevet med flammeskrift! Alle dystre spådomme og bange anelser blev gjort til skamme, for studenternes besøg var en oplevelse for livet, vi med glæde tænker tilbage på.

Smilende, fornuftige og velopdragne unge indfandt sig i god ro og orden på vores matrikel, hvorefter der blev hygget og sludret.

Alle gav høfligt hånd, både da de kom og gik, og der blev takket for maden og invitationen til at gæste vores hjem! Vi var imponerede!

3.d, - I er skønne unge mennesker, som gør jeres familier ære!

Da vi ikke kan rose jer personligt for en forbilledlig opførsel, håber vi, vores budskab når jer på denne måde. 1000 tak for jeres besøg og måde at være på!

Vi er stolte af jer og medgiver jer alle vore bedste anbefalinger!Vær altid velkomne hos os en anden gang og lykke til i livet fremover, - jer skal det nok gå godt.

DEBAT: Et fælles ansvar

Et klimafokus uden historisk fortilfælde har i den grad sat dagsordenen for en stor del af debatten ved de nu overståede valg.

Ja ja nok har spørgsmålet om indvandring stjålet det største rampelys, trods mere fokus på tonen end indholdet, men det med klimaet er jo også bare lidt mere uhåndgribeligt, lidt mindre aktuelt lige nu og så kræver det unægteligt lidt mere samarbejde fra cirka 7 milliarder andre mennesker.

Til gengæld behøver vi her ikke kun bede andre om at finde en løsning, vi får selv lov at være en del af den. For du og jeg har akkurat ligeså stort et ansvar overfor de 7 milliarder, som de hver især har overfor os.

Så med krydserne sat og fingrene krydset er det måske på tide, at overveje hvad vi selv kan gøre de næste 4 år, inden vi igen får mulighed for stemme en ny flok noble klimariddere til en plads ved den runde jord. Jeg kunne f.eks. tage mig sammen og slukke motoren, når jeg for 8. gang på en uge holder 10 min. i tomgang, og venter på at Kronprins Frederiks Bro går ned.

Og når nu bilen er slukket og dermed også den dejlige aircondition, kunne jeg jo bruge de 10 min på at bevæge mig ud i den friske luft, og bede de 30 biler der holder foran mig om at gøre det samme.

Med lidt held når jeg også at gribe et par McDonald’s-poser og en enkelt grænsehandlet dåsecola på vejen, som jeg pænt kan levere tilbage til de billister, der uheldigvis har tabt dem. Det er jo synd, hvis den gode klimasamvittighed de lige har opnået ved at stemme miljøvenligt, skal ødelægges af den slags uheld...

Det efterlader blot håbet om at både nutidens og fremtidens beslutningstagere, i disse for hvort klima så svære tider, erkender nødvendigheden af en ukuelig politisk stålsathed, og måske på 100-års dagen for all-time mesteren i denne disciplin Winston Churchills hyldest til RAF, med rette tillader sig at kopiere og omskrive hans bevingede ord til en konklusion på en samlet verdens klimaindsats.

“Aldrig har så mange haft så mange at takke for så meget”