Klar til valg: Rasmus Stoklund, A

Samtlige partier har fået muligheden for at besvare en række spørgsmål forud for Folketingsvalget. Her kan du læse, hvad Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet, har svaret

valg Skal vi indstille os på at klimakampen betyder højere flypriser, færre bøffer, dyrere benzin mv., eller skal vi satse på, at teknologisk udvikling kan sikre større bæredygtighed?

Jeg foretrækker guleroden frem for pisken. Samtidig hjælper ny teknologi os konstant til at blive mere energieffektive og forurene mindre. Men det kan også blive nødvendigt at omlægge nogle afgifter, så eksempelvis elbiler bliver mere attraktive end benzin- og dieselbiler.

Skal retten til tidlig(ere) pension være en kollektiv mulighed afhængigt af faggrupper eller skal det være afhængigt af den individuelle sundhedstilstand?

Jeg mener man skal finde en model, hvor det er en kollektiv mulighed. Folk der har haft et langt arbejdsliv med nedslidende arbejde skal ikke stå med hatten i hånden over for folk på kommunen. I Socialdemokratiet er vi blevet kritiseret meget for dét forslag, men jeg mener kritikken overser, at mange jo ikke vil benytte sig af en rettighed til tidligere folkepension, hvis de er ved godt helbred. Både fordi de er glade for deres job, men også fordi det gør en stor forskel for privatøkonomien om man får en håndværkerløn og fortsat indbetaler til pension eller om man tidligere end planlagt skal nøjes med folkepension og tære på sin opsparing.

Har beskæftigelsespolitikken i for høj grad skubbet socialpolitikken i baggrunden – eksempelvis i forhold til langvarige ressourceforløb og førtidspension?

Ja, det kan der bestemt findes eksempler på – altså situationer hvor folk, der åbenlyst er syge alligevel tvinges i jobafklaring.

I en tid med store internationale udfordringer, bør vi ophæve de danske rets- og forsvarsforbehold?

På nuværende tidspunkt mener jeg ikke at det er nødvendigt for at varetage Danmarks interesser. Men verden forandrer sig hastigt i disse år og vi står med mange grænseoverskridende udfordringer, så det kan naturligvis blive aktuelt på et tidspunkt at sætte forbeholdene til afstemning.

Hvis brugerbetaling var midlet til at få opført Kronprinsesse Marys Bro, hvorfor er det så ikke et princip, der tages i anvendelse med flere forslåede/vedtagne infrastrukturprojekter?

Ja, det virker mildest talt underligt, og det er jo et godt eksempel på hvorfor brugerbetalingen er uretfærdig. Ingen andre steder i landet skal folk betale for at færdes i deres egen kommune.

Bør kystsikring af de indre farvande ligestilles med den jyske vestkyst, så det bliver en statslig opgave?

Ja.

Bør der være en øvre grænse for antallet af børn pr. voksen i børneinstitutioner?

Der bør være flere pædagoger per barn end der er i dag. Andet kan vi ikke være bekendt.

Landets kommuner er under økonomisk pres på de specialiserede områder – både for børn og voksne. Samtidig er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at træffe de rigtige afgørelser. Er der behov for, at visitationen til eksempelvis dagbehandlingstilbud og døgntilbud centraliseres eller på anden vis harmoniseres?

Der har siden strukturreformen været en tendens til at kommunerne har optaget mange af de specialiserede tilbud og siden lukket dem, og derfor kunne det være et område som egnede sig godt til et styrket regionalt samarbejde.

Bør Danmark åbne op for igen at modtage 500 FN-kvoteflygtninge?

Egentlig er den bedste måde at tage flygtninge på jo netop kvoteflygtninge. Så undgår vi at folk sætter sig i gummibåde på Middelhavet med risiko for druknedød. Når vi kan kontrollere det antal der selv kommer, så det ikke bliver for højt kan vi igen tage kvoteflygtninge. Det eneste antal vi kan skrue på er netop antallet af kvoteflytninge. Der tegnes ofte et billede af at vi er det eneste land i verden, der ikke tager imod kvoteflygtninge. Det er forkert. I 2017 var der 159 lande udover Danmark, der ikke tog kvoteflygtninge. 35 lande gjorde. Nogle af dem kun ganske få personer.

Bør personer, der flere gange er dømt for personfarlig kriminalitet, frakendes retten til at have børn i hjemmet?

I nogle tilfælde ja, i andre nej. Det kan man ikke svare meningsfuldt på. Hvis omstændighederne er, at en person er dømt for personfarlig kriminalitet som 17-årig, men vedkommende udstår sin straf og lægger sit liv om og bliver far som 33-årig, så vil det jo ikke være til barnets bedste at tvangsfjerne det.

Bør en højere del af den såkaldte kernevelfærd udliciteres?

Nej. Overskuddet som virksomhederne tjener skal hellere blive i den offentlige sektor og bruges på bedre velfærd for borgerne og mere tid til at eksempelvis plejepersonale kan løses deres opgaver, som de mener det bør gøres.

Hvilket politisk emne vil du kæmpe hårdest for på Christiansborg?

En ret til tidligere folkepension for dem med de hårdeste arbejdsliv, motorvejens færdiggørelse og en bedre styring af den offentlige sektor, hvor de ansatte vises større tillid og får bedre normeringer, så de ikke brænder ud, fordi de fx må opgive frokost- og toiletpauser på grund af travlhed.

Publiceret 24 May 2019 13:38

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.