Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSSUND Noget tyder på, at tyve helt målrettet gik efter dæk og fælge, da de var på rov i Frederikssund. Fra Kim Madsens Autoservice på Korshøj forsvandt 25 sæt dæk og fælge mellem søndag klokken 21.00 og mandag klokken 08.00. Dæk og fælge blev opbevaret i en container, hvor låsebommen var skåret over. Det oplyser Nordsjællands Politi i seneste døgnrapport.

Også i Servicegaden var det, hvad ukendte gerningsmænd gik efter. Her oplyser Nordsjællands Politi, at en Peugeot 108 i sidste uge var blevet klodset op på mælkekasser i tidsrummet mellem onsdag klokken 17.00 og torsdag klokken 06.10. Bilen manglede nemlig både dæk og fælge, da ejeren skulle bruge den.

Publiceret 23 May 2019 12:29