Foto: Pr

Cruise for a Cure kommer til Frederikssund

frederikssund Frederikssund Handel afholder nu på lørdag d. 4. maj, i samarbejde med Harley Davidson Club Sjælland arrangementet ”Cruise for a Cure”.

Initiativet består i et optog af Harley Davidson Motorcykler og amerikanerbiler som kører gennem byen. Alle de deltagende køretøjer betaler et beløb for at køre med, og pengene der indsamles doneres til Cystisk Fribrose Foreningen.

Planen er at hele optoget kører gennem gågaden med start ca. kl. 11.30, derefter videre ned ad Østergade og Havnegade og slutter af på Havnen.

Her parkeres amerikanerbilerne og Harley Davidson motorcyklerne til skue for alle interesserede. På Havnen vil der også være livemusik og ligesom donationen til Cystisk Fibrose Foreningen også overrækkes her.

"Cruise for a Cure" er et velgørenhedsarrangement til fordel for Cystisk Fibrose, som er en alvorlig arvelig sygdom der angriber lungerne.

Størstedelen af patienterne èr børn og unge.

Publiceret 30 April 2019 01:00

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.