Huskøberne i Nordsjælland kunne have finansieret et supersygehus

Der er brugt små 4,2 milliarder kroner på huse i Nordsjælland i første kvartal af 2019. Det svarer til prisen på det nye supersygehus i Hillerød

salg Nordsjællænderne gik amok i huskøb, da de i første kvartal af 2019 købte huse for 4,2 milliarder kroner – eller det, der cirka svarer til prisen på det nye supersygehus i Hillerød, viser tal fra boligsiden.dk

Beløbet er 11 procent højere end i samme periode sidste år, og det er samtidig første gang i årtier, at hushandlen i Nordsjælland overstiger fire milliarder kroner.

”Antallet af solgte huse er bare steget og steget de seneste år, og det er fortsat ind i 2019, hvor indbyggerne i Nordsjælland er gået ind i en decideret huskøbsrus. Nu har man så brugt så mange penge på et kvartal, at man kunne have finansieret det nye supersygehus i landsdelen. Det er vildt,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det er især i kommunerne Rudersdal, Furesø, Helsingør og Halsnæs, at huskøbet er steget meget det seneste år. Her lyder stigningerne på mellem 23 og 50 procent.

-vik

Indsæt selv tal for din kommune, som du finder på listen:

2018 2019 Ændring

Nordsjælland 3.742.668.900 kr. 4.170.831.765 kr. 11%

Allerød 301.704.489 kr. 219.465.000 kr. -27%

Egedal 404.900.000 kr. 438.618.000 kr. 8%

Fredensborg 288.492.000 kr. 278.054.000 kr. -4%

Frederikssund 249.917.500 kr. 262.864.765 kr. 5%

Furesø 299.303.156 kr. 411.062.250 kr. 37%

Gribskov 246.035.250 kr. 206.432.500 kr. -16%

Halsnæs 120.353.755 kr. 180.620.000 kr. 50%

Helsingør 430.771.000 kr. 632.813.000 kr. 47%

Hillerød 357.611.250 kr. 390.585.250 kr. 9%

Hørsholm 361.694.000 kr. 314.372.000 kr. -13%

Rudersdal 681.886.500 kr. 835.945.000 kr. 23%

Lyngby-Taarbæk 566.766.000 kr. 389.692.000 kr. -31%

Gentofte 1.136.311.000 kr. 1.300.179.999 kr. 14%

Publiceret 21 April 2019 00:00

SENESTE TV