Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, frygter, nogle af de børn, der skal trækkes hjem til et nyt tilbud i Frederikssund Kommune, ender med at få et dårligere dagbehandlingstilbud end dét, de kommer fra.

I de senere år har man diagnosticeret langt flere piger med autisme end tidligere. De opfører sig ofte mindre påfaldende end drenge med samme diagnose. Men har ofte svært ved at indgå i sociale relationer og samtaler. De opfatter en masse detaljer, men lægger dem ikke sammen til meningsgivende helheder, fortæller Heidi Thamestrup, Landsforeningen Autisme. Foto: Autismeforeningen

Børn og Unge: Når alt ikke er lykkeligt

Antallet af børn, der får en psykiatrisk diagnose er steget. Det lgger et stort pres på familier og kommuner. De seneste år har flere piger fået diagnosen autisme.

Af
Maria Brandt

På fem år er antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system steget med 44 procent. Det viser tal fra Danske Regioner. Der er flest med diagnosen ADHD efterfulgt af autisme, men diagnoser som depression og angst er også i eksplosiv vækst. Det er en udvikling, som bekymrer Joy Mogensen, der er formand i KL’s socialudvalg.

”Det er et stort samfundsproblem, som vi er nødt til at tage meget alvorligt. Vi skal blive bedre til at opspore børnene tidligt, og inkludere dem, hvor de er,” siger Joy Mogensen.

Ifølge hende ligger det et stort pres på kommunerne, både på de økonomiske ressourcer, på medarbejdernes kompetencer, og på deres samarbejde internt i kommunerne og med andre sektorer.

”Vi oplever, at udviklingen over en bred kam presser os, fordi vi både skal sikre, at der er nok tilbud, og de rette kompetencer hos både lærere, pædagoger, socialrådgivere og andet personale, der møder børnene,” siger hun og vurderer, at det kræver mere fokus på forebyggelse, en investering i de ansattes kompetencer og flere ansatte.

”Diagnoser er et værktøj udviklet til klinikere. Det har aldrig været tænkt som en del af kommunens måde at tildele støtte til borgere,” påpeger hun.

Flere piger med autisme

En af de diagnoser, som er trådt tydeligere frem, er autisme. Ifølge Heidi Thamestrup, der er formand i Landsforeningen Autisme, er der 2,8 procent af befolkningen i Danmark, som har diagnosen.

”Gennem tiden er vi blevet klogere på, hvad autisme er, og hvem der har autisme, hvilket også betyder at flere henvender sig til os for at få hjælp. I 1994 udvidede man diagnosekriterierne ved autisme til også at indeholde Aspergers Syndrom. Indtil 2010 diagnosticerede man ikke piger med autisme, medmindre de var meget udviklingshæmmede. Man vidste ikke, at piger kunne have autisme, for da kriterierne til diagnosen blev beskrevet, var det udelukkende på baggrund af observationer på drenge mellem 5-7 år, da autisme er nemmere at få øje på hos drenge, fordi piger er mere socialt anlagte og bedre til at kopiere hinanden,” siger Heidi Thamestrup og tilføjer, at gennembruddet kom i 2010, hvor forskeren Svenny Kopp beskrev en gruppe 10-14 årige piger, der ved første øjekast tilsyneladende klarede sig nogenlunde gennem skoledagen og de sociale udfordringer, men som ved nærmere observation faldt fuldstændigt fra hinanden. Efterfølgende blev der diagnosticeret mange tusinde autistiske piger, og mange blev rediagnosticeret.

”Der er ikke nødvendigvis blevet mange flere handicappede, en del har bare fået en anden diagnose,” siger Heidi Thamestrup.

Ifølge hende bliver autisme ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning. De opfatter en masse detaljer, men lægger dem ikke sammen til meningsgivende helheder.

”For eksempel kan unge piger med autisme godt ønske sig en kæreste, men flirt består oftest af antydninger, og da pigerne forstår det talte sprog konkret, forstår de ikke hvornår andre flirter med dem. For eksempel svarer de nej tak, jeg er ikke tørstig, hvis en potentiel kæreste spørger om de vil have en drink,” siger hun og tilføjer, at autister er langsommere til at sætte sig i andres sted, og at de ofte trækker sig ind i sig selv, fordi det er for svært at tage kontakt til andre, og endnu sværere at vedligeholde kontakten. Det har de brug for hjælp til.

Derfor er det også vigtigt for autister, at de fysiske rammer i skolen er tilpasset dem, og at de får støtte til at skabe og vedligeholde sociale relationer.

”For at det autistiske barn kan lære noget i skolen, så skal det helst være i en lille gruppe, og der skal være så få forstyrrende elementer omkring dem som muligt. Det var nemmere at være autist i skolen i gamle dage, hvor klare rammer var sat op, man sad på den samme stol og fulgte det samme skema i et år, og børnene vidste, hvad de skulle. Hvorimod i dag er der mere fokus på gruppearbejde, projekter, og at man skal aktivere sig selv og finde på,” siger Heidi Thamestrup.

Publiceret 19 April 2019 01:00

SENESTE TV