Hillerød Kommune tilbyder nu et ekstra besøg af en sundhedsplejerske, når barnet fylder 3½ år. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hvornår er dit barn parat til at gå i skole. Og hvordan kan du hjælpe det på vej Børnehave klasseleder Heidi Tina Thomsen fra Slangerup har et par gode råd.? Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Børn og Unge: Klar, parat til skolestart - eller??

Hvad gør man som forældre, når ens barn skal gå fra den trygge børnehave til en skole, hvor spørgsmål som, hvem hjælper mit barn i skolen og på legepladsen, kan være en bekymring. Foreningen Skole og Forældre og børnehaveklasseleder på Slangerup Skole Heidi Tina Thomsen giver gode råd.

Af
Af Maria Brandt

Skolegården føles meget stor og med mange børn, og hvor er legetøjet i klasselokalet. Til maj skal en masse børn først starte i SFO og så i 0. Klasse. Mange daginstitutioner forbereder børnene på skolen og kommer på besøg er par gange på den skole, børnene skal starte på, så de kan lære stedet at kende på forhånd. Men hvad gør man som forældre, når ens barn skal være klar til skolen?

Ifølge foreningen Skole og Forældre er det en god idé, at du som forælder møder skolen, lærerne og de andre forældre og deres børn med positive forventninger. Du skal have tillid til, at læreren vil det bedste for dit barn, og at barnet kan meget mere, end du tror.

”Det er min erfaring, at børnene klarer sig bedst som nye elever i skolen, hvis de har lært mere om at binde snørebånd, være nysgerrig og en god kammerat, end at læse tekster og kunne den lille tabel. Det handler om at være selvhjulpen og kunne indgå i fællesskabet på et alderssvarende niveau,” siger Rasmus Edelberg, der er landsformand for Skole og Forældre.

Derudover kan forældrene eventuelt fortælle læreren, hvordan deres barn lærer bedst og bliver engageret.

Det er vigtigt, at man har forståelse for, at ens barn nu indgår i et vigtigt fællesskab i klassen, og at man prøver at opbygge et godt voksennetværk mellem forældre og lærere. Barnet kan være nervøs, spændt eller træt de første dage eller uger, og derfor er det godt at være klar til at lytte, trøste og hygge.

Du er rollemodel for dit barn, så du kan vise vejen til læring, positivt samvær og forståelse for fællesskabet, og hvis der opstår problemer eller konflikter, så vis viljen til at hjælpe og løse.

Fællesskab er vigtigt

På Slangerup Skole afdeling Lindegård arbejder de med syv kompetencer robusthed, behovsudsættelse, nysgerrighed, gode omgangsformer, automatisering, vedholdenhed og selvregulering/selvdisciplin.

Det kan skolen ikke gøre alene, så de har brug for forældrenes hjælp som samarbejdspartnere, og derfor kan forældrene øve kompetencerne med deres børn inden skolestart.

Børnehaveklasseleder Heidi Tina Thomsen har erfaring med, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn godt på vej inden skolestart.

”Det er for eksempel godt, hvis barnet har lært automatisering hjemmefra, det vil blandt andet sige, at man ved, at når nogen siger goddag, så siger man goddag tilbage. Automatisering er alle de rutiner, man har gentaget, og som bliver så naturlige, at de foregår af sig selv. Det der gør barnet tryggest og mest motiveret er, når det oplever noget, det kan magte. Tal og bogstaver er ikke det vigtigste, men derimod at man føler sig ligeværd med andre og kan indgå i et fællesskab. I et fællesskab bidrager alle, hvilket gør alle værdifulde,” siger Heidi Tina Thomsen, og tilføjer, at barnet også skal kunne tåle et nej, og at det ikke er alt, som er til diskussion. Derudover skal barnet kunne klare at tabe i spil, for man kan ikke være en vinder hver gang, og man er ikke et dårligt menneske, når man taber.

”Det er godt, hvis barnet kan sætte ord på sine egne og andres følelser og behov, men behovsudsættelse er også vigtigt, for man skal for eksempel vente med at spise til der er spisepauser,” siger Heidi Tina Thomsen, der også gør opmærksom på, hvordan farvelsituationen kan blive en succes.

”Forældrene kan sagtens komme i god tid og se, at madpakken kommer i køleskabet, og at barnet lander godt, men når man har sagt farvel, så har man sagt farvel og skal gå, for ellers bliver barnet forvirret og utrygt,” siger hun og tilføjer, at de på skolen også har fokus på, at de små elever føler sig trygge ved de ældre elever.

”Vi inviterer de store klasser på besøg i de små klasser og omvendt, hvor de for eksempel læser sammen, eller laver tegninger til hinanden,” siger hun.

Men hvad skal man så gøre, hvis barnet pludselig bliver skoletræt?

”Hvis barnet siger, det er kedeligt at gå i skole, så skal man finde ud af, hvad der ligger bag. Måske er det fordi, at der en som har sagt nej til at lege, og så skal man prøve at løse det problem.”

Publiceret 18 April 2019 01:00