En 53-årig kvinde omkom tirsdag aften under en brand på Omsorgscentret Tolleruphøj i Frederikssund.

En 53-årig kvinde omkom tirsdag aften under en brand på Omsorgscentret Tolleruphøj i Frederikssund.

Kvinde død i plejehjemsbrand

Dødsbrand på Omsorgscentret Tolleruphøj i Frederikssund skyldes formentlig rygning

Af
Henrik Gregersen

Flere beboere på omsorgscentret Tolleruphøj i Frederikssund måtte tirsdag aften genhuses, efter en brand på stedet kostede en 53-årig kvindelig beboer livet.

Ifølge Nordsjællands Politi blev der klokken 20.43 der anmeldt brand på en stue på et plejehjem i Frederikssund, hvor en kvindelig beboer er afgået ved døden.

"De foreløbige tekniske undersøgelser viser, at der ikke er noget, der tyder på en forbrydelse, mens der samtidig er en del, der tyder på, at brand skyldes rygning," oplyser presseafdelingen i Nordsjællands Politi onsdag formiddag til Lokalavisen Frederikssund.

Plejehjemmet blev i den forbindelse evakueret, og brandvæsnet fik hurtigt slukket branden. Ingen andre kom til skade under branden.

Ingen af de andre beboere er kommet til skade ved branden. Plejehjem har været evakueret, og personalet har handlet, som de skulle, fortæller Nordsjællands Politi til eb.dk

"Plejehjemmet består af flere blokke, og det var den midterste af disse, der brændte. De andre i blokken er blevet genhuset et andet sted på plejehjemmet, men de fleste kommer hjem i dag," oplyser vagtchef Jan Hedeager onsdag til Ekstra Bladet.

Publiceret 17 April 2019 00:00