"Jeg vil gøre mit yderste for at være her til indvielsen af broen, så jeg kan give kronprinsessen hånden," siger Faldi Salib og understreger, at det ikke er officielt, om hun kommer. Foto: Birgitte Masson

Fadi Saliba bygger din bro: Superlativerne står i kø

Vi kom hele vejen rundt, fra Janteloven, det danske velfærdssystem og - naturligvis - Kronprinsesse Marys Bro, da Lokalavisen mødte projektdirektør på Fjordforbindelsen Fadi Saliba

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Da Fadi Saliba som 18-årig vendte ryggen til hjembyen Beirut i Libanon, var det for aldrig mere at vende tilbage. Men det vidste han ikke dengang. I dag, 38 år senere, har han haft hele verden som sin arbejdsplads. De seneste to år som projektdirektør for det europæiske joint venture RBAI JV som bygger Fjordforbindelsen i Frederikssund.

Hvor lang tid han helt nøjagtigt har tilbage i Danmark, ved han endnu ikke. Lige nu håber han, at det bliver yderligere fire år. For nu, hvor Fjordforbindelsen er ved at være bygget færdig, har det italienske firma Rizzani de Eccher, som Fadi Saliba er ansat hos, budt på entreprisen af det nye superhospital i Hillerød og udvidelsen af Bispebjerg Hospital. Forhandlingerne til hospitalet i Hillerød er startet, og forventes afsluttet i maj. Først da ved Fadi Saliba, om han og hustruen Rana skal blive boende i Danmark nogle år endnu.

"Jeg ville elske at blive i Danmark lidt endnu," kommer det spontant fra Fadi Saliba, inden han uddyber:

"Af to grunde. Der er en professionel og privat. Professionelt er det fordi, hvis du kommer til et fremmed land og et projekt som dette, er der nogle indlæringsfaser som koster, både indsatsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, sidstnævnte fordi det kan ske, at man laver fejltagelser, når man er i et nyt marked. Men man lærer af det, og fra det perspektiv ville det være en skam, hvis der ikke er et efterfølgende projekt, hvor man kan drage nytte af alt det, man har lært," siger Fadi Saliba og fortsætter:

"Privat, er det fordi, jeg er blevet forelsket i det her sted. Der er så mange ting, jeg er kommet til at elske ved det her land." Fadi Saliba leder efter ordene. Han engelsk er perfekt, men han mangler alligevel de helt rigtige superlativer som kan opsummere, hvorfor han er så forelsket i Danmark.

"Jeg elsker det hele, inklusive vejret, tro det eller ej." Fadi Saliba smiler.

"Men det er fordi, jeg kom hertil efter en kontrakt i Saudi Arabien, hvor jeg havde fået nok sol. Så jeg kom på et tidspunkt, hvor jeg savnede regn og skyer. Og så elsker jeg danskerne. Det, som danskerne har formået at skabe, uanset om det drejer sig om det danske samfund eller deres livsstil, er virkelig imponerende. Jeg har levet og arbejdet mange steder, og jeg har aldrig oplevet noget lignende."

Fadi Saliba nævner blandt andet det danske velfærdssystem, og så siger han, at han er fascineret af den værdighed, som findes blandt danskerne:

"Danskerne betaler deres høje skat med et smil på læben, hvilket er svært at forstå, hvis man kommer fra et næsten hvilket som helst andet land i verden. Jeg har levet mange år af mit voksenliv i USA. Det er et fantastisk land på mange måder, og det har mange gode ting. Men man lever der med følelsen af, at man bliver rig på næste tirsdag, og lykkes det ikke, så sker det den efterfølgende tirsdag. Det er lidt karikeret, men den amerikanske drøm eksisterer stadig. Her i Danmark har man visheden, troen og tilliden til, at systemet passer på dig, så du behøver bare at levere en rimelig indsats og opføre dig ordentligt for at få et godt liv."

Jeg udfordrer Fadi Saliba, for ved han, at der også er en bagside ved den danske mentalitet - nemlig Janteloven. Noget vi identificerer os med og opfatter som meget dansk, men som samtidig er noget, der holder os på jorden og sørger for, at vi ikke tror noget særligt om os selv.

Fadi Saliba smiler. Fluks tager han sin mobil, som ligger på bordet foran ham. Han swiper lidt, indtil han finder, det han søger.

"Jeg købte e-bogen af Aksel Sandemoses 'En flygtning krydser sit spor'. Og begyndte at læse den, selvom den ikke er den letteste bog at kaste sig ud i. Men jeg ville til bunds i dette fænomen med Janteloven. Jeg er ikke færdig med den, men uanset hvad, må Janteloven alligevel siges at have en positiv effekt på jer danskere, for evnen til at bryde sig om sit medmenneske og dem i samfundet, som ikke er så stærke, den har I."

Det er vikinge adfærd

Fadi Saliba begynder hver dag på kontoret med at stå og spejde ud over byggepladsen, som har fjorden og ikke mindst Kronprinsesse Marys Bro i baggrunden. Dernæst tager han dagens anden kop kaffe og tænder for computeren. Klokken er da 7.30. Herefter går det slag i slag med møder dagen igennem. Men en ting forsøger Fadi Saliba alligevel at klemme ind i dagens stramme program:

"Jeg forsøger hver dag at komme udenfor. Rundt på byggepladsen og ud på broen. Det er vigtigt for mig at følge bygge- og anlægsarbejdet helt tæt."

Projektet, beskriver Fadi Saliba som det mest smertefrie og vellykkede projekt, han nogensinde har arbejdet på. Han synes, at Vejdirektoratet har formået at bringe samarbejdsniveauet til et niveau, som han aldrig tidligere har oplevet nogle andre steder i verden.

"Jeg er her 10-12 timer hver dag. Alligevel kører jeg fra arbejdet uden at være alt for træt og stresset. Klienten, i dette tilfælde Vejdirektoratet, sætter dagsordenen. Deres positive måde at forholde sig på indenfor alle parametre, smitter af på hele projektet."

Men er der slet ikke noget, som er knap så rosenrødt ved Danmark og os danskere?

"Danskerne er civiliserede, lige med undtagelse af når I cykler rundt inde i København. Jeg kalder det for jeres 'vikinge adfærd'. Cykelstierne i myldretiden, hvor folk er på vej til og fra arbejde, skal man altså holde sig fra som udlænding."

Fadi Saliba smiler og tilføjer, at han også er overrasket over danskernes forhold til vejret.

"Danskerne er ude i alt slags vejr, de cykler, uanset om det er mørk og kold aften. Selv når vi holder åbent hus her, og det er dårligt vejr, og jeg tænker, at der dukker nok ingen op i det vejr. Men nej, folk møder alligevel talstærkt op."

"Its the viking behavior," gentager Saliba og smiler. Oversat til dansk - Det er vikinge adfærd.

MØD BROBYGGERNE

Frem til indvielsen af Kronprinsesse Marys Bro stiller vi skarpt på folkene på projektet. Vi giver et indblik i livet og hverdagen for nogle af de henved 20 forskellige nationaliteter som arbejder på byggepladsen i Frederikssund. Næste gang kan du møde Nicola Stefanutti fra Italien.

BLÅ BOG:

Fadi Saliba læste til ingeniør i Massachusetts og Washington D.C. - USA

Har arbejdet og boet i blandt andet Abu Dhabi, USA, Syrien, Qatar, Saudi Arabien, Italien, Jamaica.

Har været med til at bygge seks broer med det italienske firma Rizzani de Eccher, som han er ansat i.

Regner med at blive ved med at arbejde til han fylder 70 år.

Gift med Rana og har tre døtre som studerer og arbejder i hhv. USA og England.

I sin fritid nyder han og hustruen at cykle rundt i København. Parret har årskort til Tivoli, og benytter haven som en oase i byen.

FAKTA:

Kronprinsesse Marys Bro er en cirka 1,4 km lang højbro over Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Tørslev Hage i Hornsherred. Højbroen kommer til at bære en firesporet motortrafikvej, og bliver Danmarks første brugerbetalte motortrafikvej. Broen bliver lavet for at aflaste den meget trafikerede Kronprins Frederiks Bro. Samlet længde: 9.500 meter. Prisen på broen er omkring to mia. kr. Åbner den 28. september.

Publiceret 15 April 2019 12:45

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?