Redningshelikopter deltog i eftersøgningen søndag, og i dag vil der fortsat blive søgt efter de forsvundne personer. Arkivfoto

Redningshelikopter deltog i eftersøgningen søndag, og i dag vil der fortsat blive søgt efter de forsvundne personer. Arkivfoto

Eftersøgning fortsætter: Far og to børn forsvundet i båd

FORSVINDET Helikopter, dykkere og andet redningsmandskab blev alarmeret søndag efter meldinger om, at en far og hans to børn på henholdsvis 11 og 13 år var forsvundet på en sejltur.

Søndag morgen sejlede de ud i en båd fra havnen i Frederiksværk, og senere på dagen havde ingen hørt fra de tre personer.

Ekstra Bladet skriver i en opdatering i dag mandag:

"Vi har ledt efter dem med helikopter og både det meste af natten. Vi har desværre ikke fundet dem, og vi er meget bekymrede over situationen," siger vagtchef Martin Bakke fra Nordsjællands Politi tidligt mandag morgen.

Også dykkere har søgt efter de tre forsvundne personer.

"Vi har for øjeblikket lukket ned for eftersøgningen, men vi begynder igen med friske øjne, så snart det bliver lyst," oplyser vagtchefen til eb.dk.

Her til formiddag er eftersøgningen intensiveret og særligt koncentreret omkring Roskilde Fjord og Isefjorden.

Ifølge politiet er søgeområdet ret stort, da der ikke er indikationer af bådens rute eller evt. andre spor.

Mand fundet

En mand er mandag formiddag fundet død i strandkanten ved Nakke mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi på bl.a. twitter

I Lynæs er en drivende jolle trukket ind på land, og Nordsjællands Politi er nu ved at undersøge, hvad der er sket, og om der kan være en sammenhæng med den aktuelle eftersøgning af en jolle med en mand og to børn om bord.

Opdateres....

Opdateres ...

Publiceret 15 April 2019 10:28

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.