Nina Launbøl Hansen har i flere år kæmpet for de vilde bier via Plan Bi. Nu er et borgerforslag om beskyttelse af den vilde natur på vej.

Nina Launbøl Hansen har i flere år kæmpet for de vilde bier via Plan Bi. Nu er et borgerforslag om beskyttelse af den vilde natur på vej. Mette Døllner

En bi er ikke bare en bi

Kampen for de vilde bier lever fortsat i bedste velgående i Frederikssund, hvor stifter af naturorganisationen Plan Bi, Nina Launbøl Hansen, er en sand ildsjæl, når det handler om at tale de vilde biers sag. Organisationen har nu stillet et borgerforslag til Folketinget til fordel for vores vilde natur

Af
Mette Døllner

skibby Det handler om noget så kompliceret som biodiversitet. Eller sagt på almindelig dansk: Variation i den levende natur både i forhold til dyre- og planteliv.

I den lokalt stiftede naturorganisation har man fra starten forsøgt at formidle et budskab, der ikke altid er så let at have med at gøre; At det er vigtigt, at vi skal have mange forskellige slags bier for at sikre en solid bestøvningssikkerhed, så vi også i fremtiden kan være sikre på at kunne dyrke de afgrøder, vi kender i dag.

”Vi har i øjeblikket en meget grøn dagsorden: Klima og miljø. Og det er jo godt, men hvad hjælper det, hvis vi redder klimaet og miljøet, men glemmer biodiversiteten. Klima og miljø er lige nu og her, mens biodiversiteten er det, vi skal give videre til vores unger – det de skal bygge videre på. I dag fylder mennesket og vores husdyr 96 procent af biomassen på jorden, mens de sidste fire procent er vilde dyr. Jeg er godt klar over, at bierne ikke vejer meget i det regnestykke, og især ikke de vilde bier”, siger Nina Launbøl Hansen, der nogle gange ser Plan Bi som en David mod Goliat kamp.

Insekterne dør

Alligevel er det en kamp, som Launbøl slet ikke er i tvivl om, at hun vil være med til at kæmpe, for som hun siger:

”Ifølge en nyere undersøgelse fra Tyskland har de i deres naturområder mistet næsten 80 procent af den flyvende insektmasse i de sidste 30 år. Der er i øjeblikket en undersøgelse i gang af danske forhold, men der er ikke nogen grund til at tro, at det skulle være bedre herhjemme – tværtimod. Den mest ørkesløse grøftekant blive jo slået en gang om ugen, og robot græsslåmaskinerne kører rutinemæssigt på offentlige arealer og i private haver, hvor blomsterne er forsvundet til fordel for græsplæner. Og det efterlader jo ikke meget føde i form af nektar og pollen til de vilde bier og andre flyvende insekter, der er vitale for næsten alle fødekæder.”

Borgerforslag og honningbier

For at standse tabet af biodiversitet forpligtede Danmark sig i 2010 internationalt på at frede 17 procent af vores areal til naturområde inden 2020. Det er dog indtil videre kun lykkedes at frede fem procent. Men ifølge Nina Launbøl Hansen er ikke engang de områder sikret til det vilde dyre- og planteliv, da det blandt andet er muligt at få tilladelse til at holde honningbier i naturområderne. Hun anslår, at der på baggrund af de udstedte tilladelser kan være omkring 375 millioner honningbier i naturområderne i højsæsonen:

”Det siger sig selv, at når der i forvejen er knaphed på føde til de vilde bier, så er det en helt unfair konkurrence, at de også skal slås med honningbier fra honningproduktion om den smule, der er”, siger hun og tilføjer, at flere anerkendte forskere konkluderer, at der ikke er tvivl om, at biavl i beskyttet natur har negative konsekvenser for biodiversiteten, da honningbier kan svække bestanden af vilde bier via fødekonkurrence.

Plan-Bi har derfor stillet borgerforslaget ’Vild natur, tak!’ til Folketinget om, at natur og biodiversitet skal have første prioritet i naturområder, hvor produktion og aktiviteter kun må ske, hvis det er til gavn for naturen og biodiversiteten.

I øjeblikket har 2.000 borgere støttet forslaget. Nina Launbøl Hansen er stolt og glad for at, så mange i forvejen støtter op om Plan Bi, og håber på at opnå de 50.000 støttere inden fristens udløb.

Publiceret 13 April 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?