Grethe Olsen ser lyst på fremtiden for Frederikssund Teater. Foto: Mette Døllner

Grethe Olsen ser lyst på fremtiden for Frederikssund Teater. Foto: Mette Døllner Foto: Mette Døllner

Gode tider for Frederikssund Teater

Sidste sæson måtte Frederikssund Teater melde udsolgt til næsten alle forestillinger og formand for bestyrelsen, Grethe Olsen, har store forventninger til at successen fortsætter igen i år hvor programmet både byder på ny dansk dramatik og kendte klassikere i nye klæder

Af
Mette Døllner

frederikssund Efter flere år med alt for få gæster sælger Frederikssund Teater nu billetter som aldrig før. Grethe Olsen har været en del af bestyrelsen for Frederikssund Teater i næsten 30 år – de sidste tre år som formand for foreningen. Hun er utroligt glad for den store opbakning fra publikum og peger på flere forhold, der har bidraget til det nærmest rekordstore salg:

”For to-tre år siden flyttede vi alle vores forestillinger fra teatersalen på Frederikssund Gymnasium, så de fleste forestillinger nu spilles på Elværket. Vi sparede dermed nogle penge, og vi fik råd til større forestillinger. Og så har vi været gode til at udfylde den nye ramme med et repertoire, der favner bredt, og som har en meget høj kvalitet. Vi har fået lavet en god blanding af traditionelt teater sammen med nogle små overraskende forestillinger, der kan skabe en wauw-effekt hos publikum.”

Fællesskab og optimisme

Grethe Olsen understreger, at Frederikssund Teater udover god underholdning skal give publikum noget med hjem. Derfor arbejder bestyrelsen målrettet med, at repertoiret skal være en blanding af det kendte og det nye, der ikke kun er til den lette side, men som også kan åbne for refleksion og samtale, dialog og uenigheder:

”Det er det teatret kan: Vi skaber fællesskaber, vi skaber glæde, vi skaber optimisme. Vi får også vist noget kultur, der kan være med til at rykke på forudfattede meninger om, hvordan verden hænger sammen. Kulturen gør os åbne over for hinanden og binder os sammen.”

For Grethe Olsen er det også vigtigt, at gøre opmærksom på, at det især skyldes de mange frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde for, at det overhovedet er muligt, at Frederikssund har et professionelt, kulturelt teatertilbud. Hun mener, at den frivillige arbejdskraft på det kulturelle område ofte lever et lidt usynligt liv, og hun kunne godt ønske sig, at man ville anerkende dette arbejde i lige så høj grad, som man eksempelvis hylder den frivillige indsats i idrætten.

Kulturelle ambitioner

Grethe Olsen er selv en utrættelig kulturkriger, der, ud over formandsposten i Frederikssund Teater, også er formand for Frederikssund Børneteater. Hun har tidligere siddet i byrådet i 25 år, blandt andet som kulturudvalgsformand, og er glad for, at kommunen prioriterer at støtte Frederikssund Teater med et fast årligt tilskud. Men hun har alligevel et stort ønske om, at Frederikssund kommune får nogle større ambitioner på kulturens vegne:

”Det er måske kulturen vi skal satse på, hvis vi vil skabe noget mere liv og fællesskab i kommunen. Men kulturen kommer ikke af sig selv, og vi har brug for at have nogle bedre faciliteter, som gør, at vi kan udfolde os noget mere. På den måde kunne vi gøre meget mere for mange flere.”

Publiceret 12 April 2019 09:52

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?