Hele familien kan være med når der samles ind til Kræftens Bekæmpelse. Foto Annegrethe Munksgaard

Hele familien kan være med når der samles ind til Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens BEkæmpelse på gaden: Det nytter

Kræftoverlevelsen i Danmark stiger, viser nye tal. Der sker store fremskridt inden for forskning og behandling i disse år, og det er godt – og nødvendigt. For kræft er en sygdom, som de fleste af os vil få tæt ind på livet. Søndag den 7. april holder Kræftens Bekæmpelse landsindsamling, hvor du kan være med til at bakke op om den vigtige sag.

Kræft er en folkesygdom, som de fleste af os vil mærke på tætteste hold på et tidspunkt i livet. Hver tredje dansker bliver ramt af kræft, og endnu flere oplever at være pårørende, ven eller kollega til en kræftsyg.

Heldigvis er der også flere, som overlever kræft.

De nyeste tal viser, at den såkaldte femårs overlevelse – altså den andel af kræftpatienterne, som har overlevet sygdommen i mere end fem år efter diagnosen – er steget. Blandt de kvinder, der fik kræft i perioden 2002-2006, overlevede 56 pct. Ti år senere overlever 64 pct. For mænd er overlevelsen efter kræft steget fra 50 til 60 pct. Tallene er for nylig kommet fra den fælles nordiske kræftdatabase NORDCAN.

"Det er en virkelig flot fremgang. Det viser tydeligt, at Kræftens Bekæmpelses arbejde med at sætte fokus på patienternes sag virkelig nytter", siger Annette Engholt Larsen, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Frederikssund

Vigtigt med mange på gaden

Men der er også en stigning i antallet af danskere, som får kræft. Det skyldes især, at vi bliver ældre. I 2006 fik 31.891 mennesker konstateret kræft herhjemme. 10 år senere var tallet 38.262.

"Derfor er det vigtigt, at der kommer rigtig mange på gaden til vores landsindsamling søndag den 7. april. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, til at samle ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte," siger formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

Indførelsen af kræftpakkerne samt nye og bedre behandlinger er nogle af årsagerne til, at kræftoverlevelsen er steget. Som en konsekvens af den positive udvikling vil et voksende antal danskere leve med - eller efter - sygdommen i mange år. Ifølge de nyeste tal er der næsten 300.000 danskere, som lever med en kræftdiagnose.

Du kan melde dig som indsamler og støtte forskning i kræft på tlf. 7022 2019 eller på www.indsamling.dk. pressemeddelelse

Publiceret 26 March 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?