Jens Erik Ellegaard-Jensen er løbsleder ved Grevinde Danner-løbet her sammen med formand for Hjerteforeningen i Jægerspris Bodil Grum-Schwensen med løbets scrapbog, der går 25 år tilbage. Foto: BM

Jens Erik Ellegaard-Jensen er løbsleder ved Grevinde Danner-løbet her sammen med formand for Hjerteforeningen i Jægerspris Bodil Grum-Schwensen med løbets scrapbog, der går 25 år tilbage. Foto: BM

25 år med lokalt løb: "Her bakker hele byen op"

Grevinde Danner-løbet fejrer 25 år. Meget er hændt, siden 200 løbere begav sig ud på to ruter i Nordskoven første gang

Af
Birgitte Masson

JÆGERSPRIS Når Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris skyder Grevinde Danner-løbet i gang den 7. april, vil det være noget ganske særligt. I år er det nemlig 25. gang, at løbeentusiaster snørrer løbeskoene, og begiver sig ud for at kæmpe og svede sig gennem den smukke natur i Nordskoven for at tilbagelægge 10 kilometer eller en halvmarathon.

For det var mulighederne i 1994, hvor 200 deltog dengang med start fra Kignæshallen i Jægerspris. I dag kan der også løbes børneløb, og distancen 5,6- kilometer.

"Man var dengang ved at renovere Rejsestalden. Derfor valgte man i stedet at lade ruten gå fra Kignæshallen og ud gennem Vænget," fortæller Bodil Grum-Schwensen, der er formand i Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris.

Sammen med løbsleder af Grevinde Dannerløbet Jens Erik Ellegaard-Jensen har hun sat Lokalavisen stævne, her få uger før jubilæumsløbet finder sted.

Størst en-dags event i kommunen

"Der er jo sket meget siden dengang for 25 år siden. Løbet er på alle måder vokset. Jeg tjekkede i går aftes, hvor mange tilmeldinger vi har fået, og indtil videre er vi oppe på 504 deltagere til hovedløbet. Rekorden er 1380 løbere," fortæller Jens Erik og understreger, at i Jægerspris løftes der i flok, for her bakker hele byen op.

"Det er den største en-dags event i kommunen. Vi har 110 frivillige hjælpere, som er med fra morgenstunden, og som først går hjem, når der er ryddet op i skovene og på pladsen, og efter vi har spist pizza og drukket rødvin."

Men ifølge Jens Erik og Bodil kunne løbet ikke afvikles, hvis ikke Stiftelsen stillede skoven til rådighed. Men også politiet, Hjemmeværnet og de handlene i byen med Jægerspris Netværk i spidsen er ifølge dem uundværlige medspillere i afviklingen af Grevinde Danner-løbet, som altid finder sted den første søndag i april.

Publiceret 23 March 2019 00:00

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?