Arkivfoto fra et tidligere arrangement i SeaSide Jazzklub.

Arkivfoto fra et tidligere arrangement i SeaSide Jazzklub.

Musikaften med SeaSide Jazzklub på Elværket

FREDERIKSSUND SeaSide Jazzklub har igen musikaften den 8. marts på Elværket ved Kirken. PS Swingband spiller underholdende swingmusik. Orkestret har blandt andet hentet inspiration fra den legendariske swinggruppe Quintette Hot Club de France, der bestod af gypsy-guitaristen Django Rheinhardt og den klassisk uddannede violinist Stéphane Grappelli, men har også hentet inspiration i vores egen verdensberømte Svend Asmussens repertoire.

Den erfarne bassist Torben Nickelsen og den rutinerede guitarist Per Sørensen har igennem mange år udviklet deres samspil, så det danner en musikalsk platform for solisterne Esben Kjær på violin og Kim Mouritzen på guitar.

Aftenen starter med fællesspisning kl 19, men for at deltage er tilmelding nødvendig på tlf. 27 40 33 51 eller til email: seasidejazzklub@gmail.com inden den 5. marts.

Arrangementet er åbent for alle. Musikken spiller fra kl. 20.30 til 23.

Publiceret 20 February 2019 00:00