'Bike for børnene' er et landsdækkende event til støtte for Børnecancerfonden. Pressefoto

'Bike for børnene' er et landsdækkende event til støtte for Børnecancerfonden. Pressefoto

Træder i pedalerne for kræftsyge børn

Fitness World i Frederikssund og i Slangerup lægger cykler og plads til 'Bike for børnene'

indsamling Der skal trampes igennem på indendørscykler til fordel for Børnecancerfonden, når Fitness World Frederikssund, Fitness World i Slangerup Idræts- og Kulturcenter og Team Rynkeby lørdag 23. februar afholder 'Bike for børnene'.

Marianne Rønde, centerleder hos Fitness World Frederikssund, glæder sig til en hyggelig dag med masser af god stemning, snacks og forfriskninger til de flittige motionister. Alle kan deltage i indsamlingen uanset erfaring, og man behøver ikke at være medlem af Fitness World. Målet er at samle mere end en million kroner ind til Børnecancerfonden på landsplan.

”Jeg er pavestolt over, at Fitness World danner rammerne for et landsdækkende event, som vi er glade for at være en del af. Derfor lægger vi center til, og vi håber, borgerne i Risskov vil være med til at bakke op om en god sag. Det kræver kun en smule sved på panden og en entrebillet for at hjælpe de familier, som har kræften inde på livet,” siger Marianne Rønde i en pressemeddelelse.

Det koster 600 kr. at deltage, og det foregår kl. 9 -15. Man er velkommen til at sidde i sadlen i alle tre timer, men man kan også komme med en makker eller deltage som et hold, der kan skiftes til at sætte sig på cyklerne.

gs

Publiceret 10 February 2019 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.