Arkivfoto

Arkivfoto

Opkald fra falsk politi skabte bekymring hos borgere

FREDERIKSSUND Tirsdag aften i tidsrummet fra kl. ca. 18.30 – 19.15 modtog Midt- og Vestsjællands Politi henvendelser fra fem forskellige mænd fra henholdsvis Roskilde, Lejre, Frederikssund og Guldborgsund kommuner om, at de alle var blevet kontakt af en person, der havde udgivet sig for at være en politimand fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Alle var blevet ringet op på deres mobiltelefon, hvor opkaldsnummeret fremgik som Midt- og Vestsjællands Politis officielle telefonnummer 46351448. De fem mænd fortalte, at de alle var blevet beskyldt for at have et udestående med politiet – omhandlende forskellige sager lige fra varetægtsfængsling i en voldtægtssag, mistanke om vold til mindre sager om hastighedsovertrædelser.

Alle havde efterfølgende kontaktet politiet for at få bekræftet deres mistanke om, at der var tale om en slags 'telefonfis'.

Politiet kunne berolige alle fem med, at Midt- og Vestsjællands Politi ikke kendte noget til opkaldene, da de ikke var mistænkt for de beskyldninger, der var fremsat i det uautoriserede telefonopkald.

Politiet undersøger nu telefonopkaldene i et forsøg på at få identificeret den person, der foretog opkaldene, da det er strafbart, hvis man uberettiget udgiver sig for at være en offentlig myndighed.

Pressemeddelelse

Publiceret 07 February 2019 10:52