FC Fjordbold sejrer – og rykker op som nr. 3

Tirsdag aften gæstede FC Fjordbold et af holdene fra den tunge ende i Futsal Liga Øst, nemlig SBV 09, som inden kampen indtog næstsidstepladsen i rækken.

Og hvis nogle tvivlede på om de blå Fjordbold-drenge kunne stå for presset, så var den bekymring hurtigt ude af sind.

For allerede efter 30 sekunder blev det 1-0 til FCF ved Rasmus Johansson, og Fjordbold fortsatte det hårde pres og var spilbestemmende i det meste af kampen.

Men der skulle lige lidt grus i maskineriet, for efter ca. syv minutter udlignede SBV til 1-1.

Glæden over udligningen varede dog kort, da Rasmus Johansson scorede sit og holdets andet mål blot ét minut senere.

Herfra og frem mod pausen var Fjordbold i førersædet, og allerede efter et kvarter havde SBV lavet fem akkumulerede fejl, så der var for alvor pres på hjemmeholdet.

Rasmus Johansson fuldbyrdede sit hattrick med målet til 3-1 efter 15 minutter, efter flot forarbejde af FCF’s Marco Aurelio.

Kort før pausen fik Morten Hauglund hul på bylden med sit første mål til 4-1.

Han havde uheldigt misset et akkumuleret straffe tidligere i halvlegen.

2. halvleg startede som den første og efter få minutter blev det 5-1. Målscoreren var sæmånd Rasmus Johansson, der hermed scorede sit fjerde mål i kampen!!

Kampen intensitet dampede lidt af, men målene blev ved med at dukke op.

Morten Hauglund fik endnu et mål til kontoen, da han nærmest tacklede bolden i mål til 6-1, hvorefter hjemmeholdet fik lidt bonus for deres indsats med en reducering til 2-6.

Morten Hauglund var langtfra færdig med at score, og han fik udlignet Rasmus Johanssons fire mål i kampen inden for få minutter, først med målet til 7-2, og så med et mål til 8-2 med hælen i kampens 36. minut.

Med tre minutter igen gjorde Morten Hauglund det for femte gang! Hård afslutning oppe i målhjørnet gjorde til 9-2 – og på forunderlig vis blev Rasmus Johansson altså ikke den bedst scorende FCF-spiller trods fire mål.

I de døende minutter fik Fjordbold udbygget føringen til slutresultatet 10-2 på mål af Patrick Dahm Nielsen, så selvom der ikke var mange forskellige målscorere – så scorede de enkelte nok til sæsonens mest overbevisende udesejr.

Undervejs var der spilletid til holdets reservemålmand Dennis Carlsson, der kom ind i 2. halvleg ved stillingen 5-1.

I den kommende weekenden er der nøglekamp i Frederikssund Hallen:

JB Futsal Gentofte kigger forbi kl. 15.00. JB Futsal fører rækken med syv points med til Fjordbold på 3. pladsen – så det bliver en god test for FCF, der også har revanche til gode idet den omvendte kamp tilbage i november sluttede 8-2 til JB.

pressemeddelelse

Publiceret 06 February 2019 14:14

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.