Naturen betyder alt for Daniel Jiro Ayala, som, trods en opvækst ved hav og bjerge, er meget betaget af området ved Frederikssund. Foto: Birgitte Masson

Naturen betyder alt for Daniel Jiro Ayala, som, trods en opvækst ved hav og bjerge, er meget betaget af området ved Frederikssund. Foto: Birgitte Masson

Daniel Jiro Ayala bygger din bro:En nørd med hænderne skruet godt på

"Det er dejligt med et land som Danmark, som har lyst og overskud til miljøbeskyttelse," siger Daniel Jiro Ayala, som er miljøleder på Kronprinsesse Marys Bro

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND "Den minder mig om, at vi bor på et lille sted. Du skal kun rejse 40.000 kilometer, så er du tilbage, hvor du startede." Sådan indleder miljøleder i konsortiet RBAI, der bygger Kronprinsesse Marys Bro, Daniel Jiro Ayala interviewet med Lokalavisen. Vi sidder på hans kontor, som emmer af en blanding af lige dele aktivitet, alsidighed og akademisk baggrund.

Han refererer til den globus af plastik, som står foran ham på skrivebordet. Her er der også betonprøver i firkantede forme. En boks med chokolader indpakket i kulørt papir, som mest af alt ligner en rest fra julens søde selvforkælelse, står også fremme mellem lige dele papirer og materialer fra brobyggeriet. Ja, og så ligger der også lige en svensknøgle og skruetrækker imellem de mange ting foran ham.

Opslagstavlen, der dækker en hel væg i kontoret, er plastret til med opslag i flere lag. En billet til Det Kgl. Teaters forestilling Amadeus giver et fingerpeg om miljølederens kulturvaner. For Daniel Jiro Ayala er, trods sit udenlandsk klingende navn og en opvækst på den anden side af jorden, godt funderet i den danske muld, eller skal vi sige vandoverflade? Det vender vi tilbage til.

"Frederikssund er en sjov by"

"Jeg har boet her i 20 år. Her er rigtig rart at være. Stort set alt fungerer her i Danmark. Jeg har boet mange steder i verden, hvor ingenting fungerer. Jo ældre, man bliver, jo mere værdsætter man det. Jeg betaler med glæde min skat. I lande hvor der ikke betales skat, er der korruption, folk er så fattige, at de stjæler kloakdækslerne i vejen. Men jeg kan nu godt savne en god pizza." Daniel smiler over paradokset i luksusproblemet og fortæller, at han har fundet et sted på Christianshavn, hvor de faktisk er ret gode til at lave pizzaer, som han kender dem fra USA.

Daniel Jiro Ayala fra sit kontor hvor der er en første klasses udsigt til brobyggeriet. Foto: Birgitte Masson

Daniel Jiro Ayala fra sit kontor hvor der er en første klasses udsigt til brobyggeriet. Foto: Birgitte Masson

Zoomer vi ind på globussen, og sætter knappenålen ved Frederikssund, er Daniel mindst lige så klar i talen, som når det gælder vort land.

"Frederikssund er en sjov lille by, og så er vi tæt på naturen. Det er et fantastisk sted for mig at arbejde, og så er det kun 40 kilometer fra mit hjem. Jeg var på et tidspunkt nede i den lille boghandel i gågaden, som nu er lukket. Der faldt jeg over en bog om Købstaden Frederikssunds historie, hvor det fortælles, at da bilerne kom frem, turde man ikke køre over Kronprins Frederiks Bro i dem. Nej, man lod i stedet heste trække bilerne over broen. Det er ret sjovt at tænke på."

Fra designfasen til virkelighed

Med andre ord er der på lidt mere end 100 år sket en del. Fra hestene, der transporterede rejsende over Kronprins Frederiks Bro, til i dag hvor en moderne højbro med en firesporet motortrafikvej mellem Frederikssund og Hornsherred er ved at tage form.

"Det er super fedt at være på dette projekt. Det er fantastisk at se sådan et projekt gå fra designfasen til at blive til virkelighed." Daniel spejder ud over brobyggeriet. Fra sin plads ved skrivebordet har han førsteklasses udsigt, til den imponerende højbro som troner sig op.

Men der er flere risikofaktorer forbundet med sådan et kæmpeprojekt. Miljødelen tager Daniel sig af. Hans rolle er at tage vare på de naturlige miljøer og sikre, at byggeriet lever op til gældende miljøregler.

En af de operationer, der kunne have givet anledning til større udslip af sediment, altså snavset vand, var boring af hullerne til de pæle, der skal fundere bropillerne:

"Det er en højrisikoaktivitet. Man borer 30-40 meter ned i havbunden, hvorefter man fylder beton i. Alle større processer medfører sediment, som man skal forholde sig til. Der er skrappe regler for, hvad man må og ikke må, og vi skal overholde alle miljølovgivningsregler, det er alfa og omega."

Daniel har designet et system, der måler vandet således, at han kan styre udledningen. Intet, som kan forurene må udledes i fjorden. Selv smelte-sne skal han være opmærksom på ikke flyder ud i fjorden, da det kan være iblandet byggeaffald i form af grus og sten.

Endte ikke på forsiden af Ekstra Bladet

Boringerne er for længst afsluttet, og alt gik godt. Og som Daniel udtrykker det, med et glimt i øjet, så har de ikke været på forsiden af Ekstra Bladet.

En væsentlig del af inspektions arbejdet udfører Daniel fra en havkajak. Sammen med Vejdirektoratets miljøinspektør deles de om opgaverne til lands og til vands.

Når broen står færdig senere på året, slutter konsortiet deres arbejde, dermed stopper også Daniels arbejde på stedet, og så kan han skrive Kronprinsesse Marys Bro på sit efterhånden lange cv.

"Jeg har bygget min fars hus, men det er første gang, jeg har været med til at lave en bro." Daniel spejder igen tænksomt ud på broen fra sin plads ved skrivebordet, og tilføjer:

"Der er meget smukt deroppe fra."

BLÅ BOG:

Daniel Jiro Ayala er 45 år. Født i Columbia, Sydamerika. Har boet på Hawaii og i Californien. Uddannet tømrer i USA. Kom til Danmark for 20 år siden. I Danmark og Sverige tog han videregående uddannelser til biolog og ingeniør. Har forsket som ph.d. blandt andet i danske ål. Han er dansk gift. Ingen børn. Bor i Vanløse. I sin fritid sejler han havkajak, klatrer og trekker.

FAKTA:

Kronprinsesse Marys Bro er en ca. 1,4 km lang højbro over Roskilde Fjord mellem Frederikssund og Tørslev Hage i Hornsherred. Højbroen kommer til at bære en firesporet motortrafikvej, og bliver Danmarks første brugerbetalte motortrafikvej. Broen bliver lavet for at aflaste den meget trafikerede Kronprins Frederiks Bro. Samlet længde: 9.500 meter. Prisen på broen er omkring to mia. kr. Åbner ultimo 2019.

Kilde: Wikipedia

MØD BROBYGGERNE:

Frem til indvielsen af Kronprinsesse Marys Bro stiller vi skarpt på folkene på projektet. Vi giver et indblik i livet og hverdagen for nogle af de henved 20 forskellige nationaliteter som arbejder på byggepladsen i Frederikssund. Næste gang kan du møde Kimberly Perry fra Australien.

Publiceret 05 February 2019 10:45

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?