Stina Mathiesen blev nummer to ved DM i negle sidste år. Hendes ekspertise får kunderne nu glæde af i helt nye omgivelser. Foto: BM

Stina Mathiesen blev nummer to ved DM i negle sidste år. Hendes ekspertise får kunderne nu glæde af i helt nye omgivelser. Foto: BM

Ny klinik i Bymidten: Stina sender kunderne afsted med god energi

Beauty 4 All er rykket ind i Skibby bymidte

Af
Birgitte Masson

SKIBBY Indehaver af skønhedsklinikken Beauty 4 All Stina Mathiesen fortæller, at hun begynder at kede sig, hvis hun ikke bliver udfordret nok. Det var derfor, hun kort før jul besluttede sig for, at flytte ud af Beauty Lunden i Skibby - og lidt længere ned ad gaden, for at åbne sin helt egen klinik. For efter en drøftelse med kæresten hjemme i Ringsted, sin mor og revisoren, var der pludselig ikke langt fra tanke til handling.

Nytårsaften kunne man derfor finde hende og kæresten i de nye lokaler i Bymidten 6, hvor de knoklede, for at omdanne lejemålet til en skønhedsklinik.

"Det var meget mærkeligt. Vi sad her og spiste smørrebrød nytårsaften, og måtte vinke farvel til fest med vennerne;" fortæller Stina. Hun er godt klar over, at det med at give afkald, er en del af livet som selvstændig. Og hun klager skam ikke.

"Jeg har opbygget en fin kundekreds, og har ingen gæld i forretningen. Men det kræver også, at man er villig til at arbejde. Man skal være indstillet på at ofre ting som en påskefrokost med vennerne, eller en fødselsdag man er nødt til at komme senere til."

Stina rejser sig flere gange i løbet af interviewet, fordi døren går. Og mens vi taler, spiser hun i hast den halve calzone, som blev til overs fra frokosten dagen før.

"Jeg har endnu ikke fået en mikroovn, så det bliver kold pizza." Stina smiler. Hun fortæller, at hun var glad for kollegerne i Beauty Lunden, og derfor var nervøs for, om hun skulle føle sig ensom i de nye lokaler. Men al frygt gjort til skamme.

"Jeg har jo mine dejlige kunder. Nu skal du se, hvad jeg fik af en sød kunde lige før." Stina rejser sig, og kommer tilbage med en fin krystalkugle brevpresser med en mælkebøtte indeni.

"Kunden fortalte, at det er sådan hun ser på mig: Jeg puster til kunderne, og sender dem ud med god energi."

Publiceret 20 January 2019 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.