Foto: Ulla Dinborn/Mostphotos

Foto: Ulla Dinborn/Mostphotos

Kom til Kyndelmisse og slægtsforskning i Slangerup Kirke

SLANGERUP Snart går vi ind i februar måned, og det betyder, at der i Slangerup Kirke fejres Kyndelmisse, og så kan man også få mulighed for at forske i ens slægt.

Lørdag den 2. februar kl. 19 er der Kyndelmissegudstjeneste i Slangerup Kirke. Her fejres vinterens skæringspunkt med lysvandring inde i kirken. Spejderne medvirker.

Torsdag den 21. februar kommer historiker og kulturformidler samt tidligere formand for 'Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger' Gitte Bergendorff Høstbo til Kingos Minde og fortæller om de mange muligheder og hvilke medier og arkiver, man kan benytte sig af, og hvordan man kommer ind i dem.

Foredraget begynder kl. 19.30, og der serveres kaffe undervejs. Man er velkommen til at medbringe bærbar PC eller iPad, da man kan logge på nettet i Kingos Minde, hvor arrangementet foregår. Der er gratis adgang.

Publiceret 19 January 2019 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.