Pressefoto: Troels Rosenkrantz Andersen

Pressefoto: Troels Rosenkrantz Andersen

Svensk trubadur på besøg mellem fjordene

Den svenske trubadur, sangskriver og guitarist Elona Planman kommer til Rejsestalden

JÆGERSPRIS Fredag den 1. februar kl. 20 får Rejsestalden i Jægerspris besøg af den svenske trubadur, sangskriver og guitarist Elona Planman. Det er foreningen Musik mellem Fjordene, der er vært for koncerten. Billetter købes via musikmellemfjordene.blogspot.com

Årets første koncert bliver således en solokoncert med guitar, mundharmonika, sang og ikke mindst nogle gode samfundsrelevante og poetiske sange.

Elona Planman er livsstykke på en scene og hun er på trods af sin unge alder allerede godt i gang med at slå sit navn fast som en eminent sangskriver og en spændende fortolker af egne sange. Således har hun med stor succes allerede været på programmet på hele to Skagen festivaler. Hun elsker ganske enkelt at spille - og det mærkes.

Elona Planman turnerer uafbrudt i hele Norden med sine stærke, livsbekræftende tekster og et sjældent set scenenærvær.

Genremæssigt lægger Elona Planman sig fint i sporet af den velrespekterede svenske visetradition, som vi kender fra Taube og Vreeswijk, men hun gør det på sig hel egen og tidstypiske måde, så man også fornemmer inspiration fra punkmusikken. En tidlig Dylan og den livsbekræftende Pipi Langstrømpe stikker ligeledes frem.

Elona Planmans sceneoptræden og i det hele taget scenemæssige fremtoning er unik og meget personlig. At hun også gør sig i det alternative teatermiljø, som fx Odinteatret i Holstebro, slår igennem i hendes fremtoning på scenen når hun stiller op med egne sange.

Publiceret 18 January 2019 00:00

SENESTE TV