Fjorden gik også over sine bredder på denne matrikel ved J.F. Willumsensvej. Foto: BM

Fjorden gik også over sine bredder på denne matrikel ved J.F. Willumsensvej. Om det sker igen om et døgns tid, vides endnu ikke. Foto: BM

Ny stormflod på vej: Forventet vandstandsstigning på mellem 1,1 og 1,3 meter i fjordene

Snart stiger vandet igen i Roskilde Fjord og Isefjorden. Det sker, når en kraftig nord- og nordøstenvind vil feje ind over området og dermed presse vand ind i fjordene

Af
Birgitte Masson

FREDERIKSSUND Sandsække og water-tubes lå klar, da stormfloden Alfrida i sidste uge ramte områderne ved Roskilde Fjord og Isefjorden.

Om der bliver behov for at rulle det hele ud om et døgns tid, er endnu uvist. Men sikkert er det, at der igen meldes om forhøjet vandstand i Isefjorden og Roskilde Fjord. Her kan man ifølge prognosen forvente en vandstandsstigning på mellem 1,1 og 1,3 meter onsdag morgen og formiddag. Det skriver TV2 Vejret.

Dog er der især i Roskilde Fjord usikkerhed omkring vandstandshøjden samt tidspunktet for kulmination, da fjorden har en kompleks form, der vanskeliggør prognoserne.

Publiceret 08 January 2019 13:16