Jette Christensen (nr. tre fra højre) er aktiv i en projektgruppe, der er ved at vinde gehør for tanken om, at kosten kan have stor betydning for udviklingen af ADHD.

Jette Christensen (nr. tre fra højre) er aktiv i en projektgruppe, der er ved at vinde gehør for tanken om, at kosten kan have stor betydning for udviklingen af ADHD. Foto: Privat

Projektgruppe vil undersøge kosts betydning for ADHD

Den lokale politiker Jette Christensen (V) mener, at kost og ADHD kan hænge sammen. Hun er med i en projektgruppe, hvor blandt andre ernæringsekspert Arne Astrup optræder. De vil skaffe midler til at undersøge kostens betydning for ADHD-symptomer og behov for medicin.

Af
Maria Brandt

På fem år er antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system steget med 44 procent. Det viser tal fra Danske Regioner.

Den hyppigste diagnose er ADHD.

Antallet af 20-64 årige, der får ordineret ADHD-medicin stiger år for år, og er mere end 10-doblet siden år 2000.

Det synes den lokale politiker i Frederikssund Kommune Jette Christensen (V) er alarmerende.

”Jeg mener, at kostens sammensætning kan være et alternativ til medicin. Kost og ADHD kan hænge sammen. Vi har altid lært, at du bliver, hvad du spiser,” siger Jette Christensen og henviser til en hollandsk undersøgelse, hvor der blev lavet forsøg på hundrede børn med ADHD. Halvdelen blev fjernet fra deres normale kost og fik kun basale fødevarer som vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt. Blandt dem var der 6 ud af 10, som på fem uger fik det markant bedre, eller som kom af med deres ADHD-symptomer.

I England ændrede man kosten i fængslerne for de indsatte med ADHD, og her faldt volden markant, da folk med ADHD kan have svært ved at kontrollere deres temperament.

Ifølge Jette Christensen er det på tide at få forsket på området i Danmark, for skolerne, kommunerne og familierne er udfordret i hverdagen med de børn, som har en diagnose, og tal fra Rockwool Fonden viser, at der er store udgifter ved at have ADHD.

Mange støtter op

Der er rigtig mange, som støtter op om, at der skal forskes mere på området, og Jette Christensen har sammen med syv andre nedsat en gruppe, der arbejder for at skaffe midler til at gennemføre et forskningsprojekt, der skal undersøge den mulige sammenhæng mellem ADHD og kost.

En af dem, som er med i gruppen er Arne Astrup, der er ernæringsekspert og professor for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

”Der er et voksende belæg for at antage, at ernæringsterapi, fysisk træning, optimal søvn og måske meditation og visse kosttilskud kan være effektiv til at behandle ADHD og dermed erstatte medicin. Der er imidlertid sparsom forskning på området, og der er derfor brug for, at vi laver et praktisk studie i Danmark, hvor vi undersøger effekten af en realistisk kostændring og motion på symptomer og medicinbehov,” siger Arne Astrup.

Jette Christensen har sidste år holdt møde med den nu tidligere formand for Børnerådet Per Larsen, og han har skrevet til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at Børnerådet støtter op om, at der forskes mere på kostens betydning på ADHD.

Ved udgangen af sidste år havde projektgruppen et møde med kontorchefen for Sundheds- og Ældreministeriets sundhedsjura og psykiatri Katrine Ring, der var positiv over for projektet, og for nylig har de fået tilsagn fra formand for Sundheds- og Ældreudvalget Liselott Blixt (DF) om et møde.

Udviklingschef i ADHD-foreningen Lene Buchvardt er også meget interesseret i, at der kommer mere viden.

”Indtil videre har vi kun praktisk erfaring med, at kosten har en indflydelse på, hvordan ADHD-symptomerne kommer til udtryk, men vi mangler stadig forskning, der underbygger hvilken kost vi kan anbefale til at forbedre folk med ADHD’s livssituation og hverdag,” siger Lene Buchvardt.

Derudover bakker Psykiatrifonden, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening og Skole og Forældre også op om projektet.

Publiceret 07 January 2019 09:45

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?