For nogle er tanken om vinterbadning ensbetydende med billeder af rynket nøgenhed. Sådan er det ikke hos helårsbaderne i Frederikssund.

For nogle er tanken om vinterbadning ensbetydende med billeder af rynket nøgenhed. Sådan er det ikke hos helårsbaderne i Frederikssund. Foto: Ulf Dannemand

Der er endorfiner i vandet

Et fælles hop i det iskolde fjordvand i Frederikssund giver et sammenhold af overvindelse og lykkefølelse. Helårsbaderne Frederikssund springer i hver eneste søndag. Byrådsmedlem Morten Skovgaard er en af dem.

Af
Maria Brandt

Glæde og endorfiner bobler i kroppen. Sådan beskriver Ulf Dannemand følelsen, når man kommer op af det kolde vand. Han er stifter af Helårsbaderne Frederikssund, der kører på sin femte sæson.

Hver eneste søndag præcis kl. 15 fra cirka efterårsferien til påskeferien hopper en fast gruppe på 20 til 30 stykker i fjordvandet, og ofte tager de nogle med. I den periode er vandet under 10 grader, og bådsejlerne har forladt fjorden.

Et hurtigt hovedspring og så op igen. Temperaturen indbyder ikke til de lange svømmeture.

Et hurtigt hovedspring og så op igen. Temperaturen indbyder ikke til de lange svømmeture. Foto: Ulf Dannemand

”Folk i alle aldre er velkomne. De fleste hopper i vandet med badetøj, for vi synes ikke, at det gør nogen forskel for oplevelsen, om man har badetøj på eller ej. Men der er frit valg,” siger Ulf Dannemand og vurderer, at Helårsbaderne Frederikssund mere er en fælles mental udfordring, end en fast daglig rutine eller et hverdagspres, da man bare kommer de søndage, man har lyst. Der er ingen tilmelding eller kontingent, hvilket gør at alle kan være med.

”Fælleskabet er vigtigt. Vi gør noget ubehageligt, som vi klarer sammen, og det giver en stolthed og lykkefølelse. Når vi hopper i vandet bevæger vi os ud af komfortzonen ligesom med faldskærmsudspring, men vores er uden risiko,” fortæller Ulf Dannemand og tilføjer, at de bagefter drikker medbragt kaffe og varm solbærsaft, spiser kage og snakker ved picnicborde bag presenninger på den åbne strand.

”Vi hopper også i vandet, hvis det hagler og sner. Kroppen kan klare meget, og kan man være i det kolde vand i mindst ét minut, så kan man vinde pokaler i vm, selv som ældre,” siger Ulf Dannemand.

Vi støtter hinanden

Ifølge ham, er der også folk, som lufter hunden på stranden og derefter smutter i vandet, og folk, der løber fra Slangerup og afslutter med at springe i vandet, hvor partneren kører i bil med varmt tøj til bagefter. Borgmesteren og hans kone har også været med mange gange.

Byrådsmedlem Morten Skovgaard (V) har deltaget i tre år, og han kan godt lide, at folk er forskellige og i alle aldre.

”Det giver et kick, at overvinde sig selv hver gang og springe i vandet, selvom der ikke er noget forventningspres. Det er helt ok at stå og kigge på eller først at hoppe i vandet efter nogle gange. Vi er gode til at støtte og hjælpe hinanden, og så er det rigtig hyggeligt at mødes i en uformel tone,” siger Morten Skovgaard.

Det kolde vand er blevet populært, og i den kommende tid skal Helårsbaderne Frederikssund være med i en bog om vinterbadekulturen i Danmark.

Ulf Dannemand kan godt lide tanken om, at vi er fælles om at bruge det vand, vi har. Igen i år har han arrangeret en vinterbadefestival, hvor der efter det kolde gys vil være mulighed for eksempel at grille pølser. Det foregår 20. januar kl. 15, og man dukker bare op.

Det samme gør man hver søndag kl. 15 på Østersvej 8 i Frederikssund, hvis man vil hoppe i det kolde vand.

Foto: Ulf Dannemand

Publiceret 30 December 2018 02:00

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?