Det er blevet nemmere at sælge sin bolig i Frederikssund, viser tal fra boligsiden.dk

Det er blevet nemmere at sælge sin bolig i Frederikssund, viser tal fra boligsiden.dk

Frederikssund:Massivt fald i salgstider

På bare tre år er salgstiden på huse i kommunen faldet med knap 50 procent

Boligmarked De lange salgstider på boliger er flyttet ud af Frederikssund Kommune. Den gennemsnitlige salgstid på huse i kommunen er faldet med 48 procent siden 2015, til 109 dage i oktober 2018. Det viser nye tal fra boligsiden.dk

"Der er en tydelig forskel i efterspørgslen i forhold til for bare få år siden. De lavere salgstider siger jo noget om, at der er flere købere i området, og det er virkelig positivt," siger Bo Bramsen fra Nybolig Frederikssund.

"Med en kort salgstid står man som sælger i den bedste forhandlingssituation. Jo længere tid boligen er til salg, jo sværere bliver det generelt at sælge den, og det kan også få økonomiske konsekvenser i form af afslag i prisen," forklarer han og påpeger, at det særligt er prisstigningerne i Københavnsområdet, der får boligkøbere til at søge mod Frederikssund.

"Frederikssund Kommune er et godt alternativ, hvis man gerne vil være i en fornuftig afstand fra hovedstaden, men samtidig vil have mere plads til færre penge. Så vi oplever generelt, at når efterspørgslen og priserne i København stiger, så falder salgstiderne her i området."

CV

Publiceret 07 December 2018 09:46

SENESTE TV