Gospel Unusual fra Bellahøj Kirke i København giver 9. december julekoncert på Tolleruphøj.

Gospel Unusual fra Bellahøj Kirke i København giver 9. december julekoncert på Tolleruphøj.

Gospel og julesange i cafeen på Tolleruphøj

frederikssund Søndag 9. december kl. 14 er der julekoncert i cafeen på Tolleruphøj med koret Gospel Unusual, der spiller og synger gospel iblandet arrangementer med kendte julesange.

På repertoiret er der også klassisk og moderne gospel, bl.a. sammen med bidrag fra Lennon, McCartney, Paul Simon, Leonard Cohen m.fl. Det hele under ledelse af korleder Katherina Baetz og pianist Henrik Mikkelsen.

Gospel Unusual øver hver onsdag i Bellahøj Kirke i København og har i flere omgange turneret i udlandet, bl.a. i Letland, Østrig og netop hjemvendt fra turné i den italienske region Ligurien.

Gratis adgang

Desuden giver koret flere gange årligt koncerter, bl.a. på spillesteder, til bryllupper, i fri luft på Vor Frue Plads eller i Nyhavn. Der er fri entré og plads til 100 tilhørere. Kaffe og kage kan købes.

jesl

Publiceret 04 December 2018 15:04

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?