Hans Andersen.

Hans Andersen.

Begejstret Hans Andersen efter forlig om finanslov: "Nu kommer første skridt mod motorvejen

Der står Frederikssund flere steder i finansloven for 2019, som regeringen og Dansk Folkeparti kunne præsentere fredag. Mest opsigtsvækkende er de gode nyheder for borgere og virksomheder, der har ventet på nyt om Frederikssundmotorvejen.

For finanslovsparterne er enige om at opdatere den ti år gamle VVM-undersøgelse af Frederikssundmotorvejen.

Det vækker begejstring hos den lokale Venstrepolitiker Hans Andersen, der har været med til at kæmpe motorvejenes kamp:

”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at kæmpe Frederikssundmotorvejen på finansloven. For det her er et stort skridt mod færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen – nu lægger vi helt fremme i forhold til at få del i de trafikmilliarder, som regeringen og Dansk Folkeparti skal forhandle uddelingen af på den anden side af nytåret”, siger Hans Andersen og understreger i en pressemeddelelse, at man bestemt ikke skal være skuffet, hvis man havde håbet på en pose penge til at påbegynde motorvejsprojektet:

” Det her et første skridt, og vi er meget tæt på at være i mål nu, det tør jeg godt at sige. Jeg synes, der er rigtig god grund til at være glad, hvis man håber på motorvej hele vejen til Frederikssund.”, siger Hans Andersen.

Rabat til pendlere

Derudover er det en realitet, at den ventede skatterabat til pendlere på den kommende Kronprinsesse Marys Bro er med i regnestykket for statens budget.

Hans Andersen har tidligere kunnet fortælle, at han har været i dialog med både transportministeren og skatteministeren for at sikre et økonomisk plaster til pendlerne:

” Et stort flertal på Christiansborg holder fast i brugerbetalingen, så det har været vigtigt for mig at kæmpe en skatterabat hjem. Det er et lille plaster, men jeg er glad for, at det lykkedes”, siger Hans Andersen, som desuden glæder sig over, at der er fundet plads til Nationalparken Nordsjælland på finansloven:

”Nationalparkerne har fået en ekstra million i budgettet, og det betyder, at vi kan få endnu mere glæde af vores naturperler Kongernes Nordsjælland og Skjoldungernes Land”.

Endelig er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at afsætte 0,5 mio. kr. årligt til udkantsgymnasier i perioden 2019-2022. Frederikssund Gymnasium er en af de gymnasier, der kan se frem til flere penge i budgettet til at sikre kvalitet i undervisningen:

”Det er gode nyheder for vores unge mennesker”, siger Hans Andersen og afslutter: ”Alt i alt, synes jeg, at alle os i og omkring Frederikssund kan glæde os over finansloven”, slutter Hans Andersen.

Glæde hos DF

Også hos Dansk Folkeparti er der lokal tilfredshed:

"Det er glædeligt, at det med finanslovsaftalen for 2019 er lykkedes at sikre et tilskud til gymnasier i tyndt befolkede områder.

For vores lokalområde betyder det, at både Frederikssund gymnasium og Frederiksværk gymnasium og HF får ekstra økonomisk støtte de kommende fire år, da det er vigtigt for os i Dansk Folkeparti, at der ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark," hedder det i en kommentar fra Marlene Harpsøe

Publiceret 04 December 2018 15:39

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.