Foto: Presse

Foto: Presse

Miriam Mandipira synger jazz i Slangerup

Danmarks nye jazz- og gospelsangerinde Miriam Mandipira kommer til Slangerup, hvor hun giver koncert

SLANGERUP Danmarks nye, store jazz- og gospelsangerinde Miriam Mandipira fra Zimbabwe, går på scenen den 24. november i Kingoskolens Teatersal, Strandstræde 28 A i Slangerup.

Den alsidige kunstner, som er dybt inspireret af Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith, Miriam Makeba, Aretha Franklin og mange andre kvindelige sangere, har optrådt ved adskillige kirkekoncerter, på spillesteder og festivaler landet over.

Miriam Mandipira & Her Danish Friends, er en konstellation, sammensat af Miriam Mandipira. Foruden Mirima, består gruppen af fire meget rutinerede jazzmusikere, som hver især har været langt omkring i det danske musikliv, og sammen med dem vil hun med sin varme og kraftfulde stemme uden tvivl få nakkehårene til at rejse sig på enhver, når hun fortolker sine egne favoritsange inden for jazzen, gospel, blues og soul. Derudover giver Miriam Mandipira prøver på populære sange fra sit elskede Afrika.

Man kan tilmelde sig koncerten på mail bodil.egelund@webspeed.dk telefon 23613599 og læse mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk

Publiceret 14 November 2018 00:00

SENESTE TV