Banko i Skuldelev

Multikulturforeningens store bankospil finder sted i Skuldelev den 18. november

SKULDELEV Søndag d. 18. november arrangerer Skuldelev-Selsø Multikulturforening atter deres årlige store bankospil. En hyggelig søndag med familiebanko og masser af præmier. Sjove, praktiske, uundværlige, pyntelige, spiselige, små og store præmier.

Selv et ophold i en ødegård i en svensk skov indgår i præmiebunken, og foreningen har også selv investeret i ænder og kødpakker, så mange kan sikre sig julemaden.

Multikulturforeningen har hjemsøgt alle forretninger og firmaer i Skuldelev og fået masser af præmier, også fra Skibby og det øvrige Hornsherred og også fra Frederikssund.

Der sættes ekstra borde og stole op i år, da man sidste år blev løbet over ende af mange flere deltagere end der plejede at komme. Spillene starter kl. 13 og dørene åbnes kl. 12. Der kan købes kaffe, sandwich, æbleskiber og øl og vand.

Publiceret 08 November 2018 09:29

SENESTE TV