Det kommende års koncertkalender byder på Tina Dickow-koncerter i landets tre største byer. Og nu også i Frederikssund. Foto: ritzau/scanpix/Mikkel Thariq Khan

Det kommende års koncertkalender byder på Tina Dickow-koncerter i landets tre største byer. Og nu også i Frederikssund. Foto: ritzau/scanpix/Mikkel Thariq Khan Ritzau Scanpix

Flere store navne til festival

Album-aktuelle Tina Dickow, lang-rapperne fra Østkyst Hustlers, Sko/Torp samt Folkeklubben er føjet til listen over navne, der spiller til Frederikssund Festival.

Der var ét, der var to, der var….

Frederikssund Festival præsenterede mandag eftermiddag flere af de navne, der skal lokke publikum til Kalvøen i august.

Og med størrelsen på navnene kan man vist roligt konstatere, at festivalen har taget et par trin op ad rangstigen, hvis man bedømmer ud fra salgstal.

For et par uger siden blev Dizzy Mizz Lizzy offentliggjort som hovednavn. Og nu bliver de hvinende guitarer så suppleret med sødmefulde toner fra Tina Dickow, der netop har udgivet albummet Fastland.

Dermed bliver Kalvøen føjet til hendes koncertkalender, der på nuværende tidspunkt kun rummer Operaen i København, Musikhuset i Aarhus samt Odeon i H.C. Andersens hjemby.

"Efter danske forhold kan vi jo næsten ikke få større navne. Lige nu er vi på vej ind i en vækstfase, hvor vi har muligheden for at afprøve forskellige ting. Det er stadig en lokal festival, men vi satser lidt bredere end tidligere," lyder det fra festivalleder Leon Røygaard.

Under- og udholdende rappere

Foruden Tina Dickow blev er det lykkedes festivalen at sikre sig rap-ikonerne fra Østkyst Hustlers.

Østkyst Hustlers kan prale af et pladesalg på næsten en halv milion eksemplarer og ikke mindst af, at de genopfandt dansk rap, da det virkede dødt. Til sommer kommer trioen til Frederikssund. Foto: ritzau/scanpix/Per Lange

Østkyst Hustlers kan prale af et pladesalg på næsten en halv milion eksemplarer og ikke mindst af, at de genopfandt dansk rap, da det virkede dødt. Til sommer kommer trioen til Frederikssund. Foto: ritzau/scanpix/Per Lange Ritzau Scanpix

Da hip-hop og rap stort set var dødt i den danske udgave, genoplivede Nikolaj Peyk, Jazzy H og Bossy Bo den mere eller mindre egenhændigt i samarbejde med Børneradio på P3.

Da de udgav den påtaget storskrydende ’Verdens længste rap’ solgte den mere end 250.000 eksemplarer, og efterfølgeren ’Fuld af løgn’ blev solgt i næsten 150.000 eksemplarer.

Debut-rekord

Med på plakaten over kunstnere er også Sko/Torp, hvis debutalbum fra 1990 ’On a Long Lonely Night med et salg på mere end 200.000 eksemplarer står bag det bedst sælgende danske debutalbum nogensinde.

De, der gerne vil have, at noget er, som det plejer, får dog også noget at glæde sig over.

Anmelderroste Folkeklubben har nemlig de seneste år været det nærmeste, man er kommet et egentligt husband. Men det er ikke bare Frederikssund, de vender tilbage til.

Med flere end 700 koncerter på syv år har de efterhånden opbygget et trofast publikum overalt i landet, der har taget deres folk-pop til sig.

Rammerne bliver noget anderledes, end man tidligere har kunnet opleve, når Folkeklubben spillede på Frederikssund Festival. I stedet for den lille scene i Valhal løber den næste koncert af stablen på Vikingescenen.

Rammerne bliver noget anderledes, end man tidligere har kunnet opleve, når Folkeklubben spillede på Frederikssund Festival. I stedet for den lille scene i Valhal løber den næste koncert af stablen på Vikingescenen.

Også de har et nyudgivet album på samvittigheden. Albummet ’Sort Tulipan’ er i Politiken for nyligt blev kaldt bandets bedste.

"Jeg synes, vi med Folkeklubben og Sko/Torp også har noget til det traditionelle Frederikssund Festival-publikum," lyder det fra Leon Røygaard.

Han understreger også, at man fastholder den frie adgang til selve festivalområdet:

"Vi vil fortsat have Humlehaven og teltscenen som et gratis tilbud til alle. Dét, vi pt. er lidt i tvivl om, er anvendelsen af Valhal i denne sammenhæng. Det kan både bringes i spil som ekstra musik-scene, men det kan også være i spil som et supplement til mad og drikke, så vi undgår flaskehalse på dét område," fortæller Leon Røygaard.

Med flytningen af festivalens hovedscene fra Valhal til Vikingescenen vil der være plads til cirka 1.500 betalende gæster mod 500 som maksimum i Valhal.

Publiceret 05 November 2018 17:30

SENESTE TV

Mindeord for Hartvig Sørensen

MINDEORD Der er vikinger, som svinger sværdet, og så er der vikinger, som kan fortælle historier og underholde. Hartvig Sørensen hører til blandt de sidste. Nu blæser Heimdal i hornet, så det kan høres fra fjord til fjord, for nu kommer der blus under de gode historier i Asgård. Endnu en viking er draget ud på sin sidste færd. Hartvig Sørensen sov ind med familien omkring sig tirsdag den 19. marts 84 år gammel.

Hartvig og Lisanne har været med i Vikingespillet siden 1992. Det var datteren Malene, der plagede om at være med, selvom både Lisanne og Hartvig ikke var interesseret i at være med i Vikingespillet, men der var familie og gode venner i Vikingespillet, som overtalte dem, og med et var den lille familie dybt engageret.

Hartvig var gøgler i sine unge dage og rejste rundt med cirkus, hvor han var arbejdsmand og blandt andet passede de vilde kattedyr. Hartvig spillede også med i et band som yngre. Så det var måske ikke så mærkeligt, at Vikingespillet alligevel endte med at blive en stor del af hans liv igennem de sidste 25 år.

Hvor der er vilje, er der vej, og for Hartvig skulle hans vikingeliv ikke begrænses. Så da Hartvig ikke længere gik så godt, og derfor ikke kunne gå på scenen længere, blev han vagt bag scenen, hvor han var med til at sikre, at ingen uvedkommende gik ind bag scenen, og på den måde var Hartvig viking til det sidste.

Hartvig var ikke en viking, der gik stille med dørene, for Hartvig kunne underholde og fortælle gode historier, og han kunne sende kække bemærkninger efter dem, som han holdt af. Hartvig var i flere år en yderst efterspurgt guide i Vikingespillet, for det var ikke kedeligt at være på Hartvigs rundvisningshold, og der var publikummer, som specifikt bad om at blive guidet af Hartvig. Måske var Hartvigs force, at han gav sin egen fortolkning af både Vikingespil og Vikingetid, og så kunne han altid krydre fortællingen med nogle gode historier og vittigheder - og han fornyede sig hvert år.

I forestillingerne var Hartvig som oftest aktør (statist), men han har også haft enkelte roller. Den mest kendte rolle var som Kong Adils i Rolf Krake i 1996. En rolle han ifølge dronningen, der spillede hans hustru i forestillingen, var meget stolt af. Hartvig har også været statist i flere danske spillefilm blandt andet i filmen om Grev Axel, hvor han havde en enkelt replik som portvagt.

Hartvig var ikke kun et kendt ansigt i Vikingespillet. Hartvig kørte igennem mange år taxa i Frederikssund, og før det var det lastbil og bus. Hartvig kunne lide livet på vejene, hvor han helt sikkert har mødt mange mennesker, der har nydt godt af hans vittigheder og gode humør. Hartvig var nærværende, et lunt og godt menneske, der i festligt lag gerne gav den på tangenterne på elorgelet.

Så kære vikinger i Asgård, gamle venner fra vikingehytten Tjalfe, der allerede er draget til Asgård, nu kommer Hartvig til jer - en familiefar, en gøgler, en humoristisk historiefortæller, en ven og en viking af hjertet. Skænk mjøden og læg en brændeknude på bålet.

Æret være Hartvigs minde – år og fred.

Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil

Hartvig Sørensen bisættes tirsdag den 26. marts kl. 12.30 fra Græse kirke.